Karriere

Ny måling: Kvinder vil have fleksibelt arbejde, mænd vil have en højere løn 

Employer branding-virksomheden Universum har i deres nyeste måling fra 2024 kigget nærmere på, hvad mænd og kvinder vægter højest i forhold til deres arbejdsplads.

Ny måling: Kvinder vil have fleksibelt arbejde, mænd vil have en højere løn 
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 24. oktober 2024

Selvom der er fællesnævnere såsom et godt arbejdsmiljø og en støttende leder, viser undersøgelsen tydelige forskelle i prioriteringerne mellem kønnene.

For kvinder er fleksibilitet i arbejdet blevet det absolut vigtigste. Det viser en ny måling fra employer branding-virksomheden Universum, hvor de har kigget på, hvad mænd og kvinder vægter højest, når det kommer til deres arbejdsplads. 

Den fleksible arbejdsplads er derfor blevet en afgørende faktor for kvinder, og ud over fleksibilitet peger kvinder også på betydningen af at have en leder, der støtter deres personlige og professionelle udvikling, samt et godt arbejdsmiljø.

Mænd har fokus på løn

Mænd har derimod fortsat en stærk fokusering på økonomiske aspekter af arbejdslivet. En konkurrencedygtig løn både nu og i fremtiden er de to vigtigste faktorer for dem. Det er dog værd at bemærke, at mænd også anser udviklingsmuligheder og en god balance mellem arbejde og fritid som vigtige elementer i deres valg af arbejdsplads.

Selvom løn og fleksibilitet er forskellige prioriteter for mænd og kvinder, er der overordnede værdier, som begge køn deler. Et godt arbejdsmiljø og en støttende leder er fortsat vigtige faktorer på tværs af kønnene.

Kvinders top fem:Mænds top fem:
1. Fleksibel arbejdsplads1. Fremtidig høj løn
2. Leder, der støtter op om min udvikling2. Konkurrencedygtig løn
3. Et godt arbejdsmiljø3. Leder, der støtter op om min udvikling
4. Inspirerende leder4. Et godt arbejdsmiljø
5. Respekt for medarbejdere5. Work-life balance

Universums måling fra 2024 viser, at disse præferencer ikke har ændret sig meget i forhold til 2023. Løn var også sidste år øverst på mændenes liste, mens kvinder fokuserede mest på arbejdsmiljøet.

Kvindelige ledere tjener 8.100 kroner mindre om måneden end deres mandlige kolleger

Læs også: Kvindelige ledere tjener 8.100 kroner mindre om måneden end deres mandlige kolleger