Personlig økonomi

Sådan kan 7-dages-reglen hjælpe dig med at få styr på økonomien

Er du træt af at give efter for impulskøb? Prøv denne enkle regel, og få bedre kontrol over din økonomi.

Sådan kan 7-dages-reglen hjælpe dig med at få styr på økonomien
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 6. februar 2025

Kender du det, når du står med et par sko i hånden, har klikket en taske hjem eller overvejer en ny gadget? Impulskøb sker for os alle, men der findes en enkel regel, der kan hjælpe dig med at undgå unødvendige udgifter, uden at du føler, du går glip af noget.

Mød 7-dages-reglen

Næste gang du får lyst til at købe noget, så vent i syv dage. Skriv varen ned, luk browseren, eller gå ud af butikken. Hvis du stadig vil have den efter en uge, kan du overveje, om det virkelig er værd at bruge penge på.

Hvorfor virker det?

  • Mange impulskøb handler om øjeblikkelig glæde – ikke om, hvad vi faktisk har brug for. Efter en uge indser du ofte, at du sagtens kan leve uden.
  • Du får tid til at tjekke, om der er billigere alternativer, eller om du allerede har noget lignende derhjemme.
  • Du sparer penge, uden at føle, at du forbyder dig selv noget – du giver dig bare tid til at tænke.

Test den i en uge – og se forskellen!

Du behøver ikke at bruge reglen på alt, men prøv den på tøj, elektronik eller andre ting, du ofte køber spontant. Måske vil du blive overrasket over, hvor meget du ender med ikke at købe.

Snart kan du tjekke din årsopgørelse – disse fradrag må du ikke glemme

Læs også: Snart kan du tjekke din årsopgørelse – disse fradrag må du ikke glemme

Personlig økonomi

Se flere artikler