Hvor tidligere generationer måske drømte om økonomisk overskud, ser vi i dag et skifte, hvor tid er blevet den nye luksus.
Danskerne er i stigende grad villige til at betale for servicer, der gør hverdagen lettere. Dagligvarer bliver leveret direkte til døren midt om natten, så du slipper for indkøb efter en lang arbejdsdag. Måltidskasser giver dig alle ingredienser til et hjemmelavet måltid, uden at du behøver at planlægge og handle ind. Og mens du arbejder, kører robotstøvsugeren rundt i hjemmet, så du kan komme hjem til et rent gulv.
Tid er penge
Spørgsmålet er: Hvad er to timer i dit liv værd? Ville du bruge 500 kr. for at slippe for rengøringen og have mere tid med familien, til træning eller til at holde fri? Eller ville du hellere selv svinge gulvmoppen og sætte pengene ind på opsparingen?
I dag ønsker flere at optimere deres liv ved at frigive tid. Ifølge en global undersøgelse fra Københavns Universitet er forbruget af convenience-produkter steget markant, og denne trend gælder også for Danmark. I gennemsnit bruger en dansker i dag kun 47 aktive minutter om dagen i køkkenet, hvilket er væsentligt mindre end for få år siden. Samtidig er det årlige forbrug af fastfood og takeaway steget med 25 % over de seneste år, ligesom flere danske husstande benytter sig af rengøringshjælp. Det viser, at danskerne i høj grad omfavner convenience, når det kommer til madlavning og daglige gøremål.
“Vi er blevet mere velstillede, og det betyder, at vi kan prioritere anderledes,” siger Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea. “Vi behøver ikke længere lappe strømper eller bage vores eget brød – vi har råd til at betale os fra disse ting. Tid er nu vores dyrebareste ressource, og med flere penge mellem hænderne prioriterer vi at købe os fri.”
Det understreges også af data fra 28 lande, som viser en tydelig sammenhæng mellem indkomstniveau og brugen af convenience-food – jo højere bruttonationalprodukt pr. indbygger, jo større er forbruget af bekvemmelighedstjenester.
Fra vaskemaskine til måltidskasser
Tendensen med at betale sig fra huslige pligter er ikke ny. Allerede i 1960’erne revolutionerede vaskemaskinen hjemmearbejdet og frigav tid til andre aktiviteter. Det samme skift ser vi i dag med digitalisering og udbredelsen af diverse tjenesteydelser, som giver os mulighed for at outsource huslige opgaver.
“Der er jo et kendt citat, som siger, at tid er penge, og vi økonomer elsker at måle alt i omkostninger. Men her skal man huske, at der er en indirekte omkostning ved alt, vi gør, fordi vi kunne bruge tiden anderledes. Det er det, som inden for økonomisk teori hedder ’alternativomkostninger’ – altså hvad du kunne få ud af din tid af penge eller glæde, hvis du prioriterede anderledes. Så vi bør opveje vores tidsforbrug med, hvordan det passer med vores individuelle prioriteringer,” siger Ida Marie Moesby.
Sådan vælger du mellem tid og penge
Der er en balancegang mellem at spare penge og spare tid, og den balance er forskellig for hver enkelt person. Ida Marie Moesby forklarer, at vi danskere er et folkefærd, som virkelig elsker tilbud, og derfor skal vi passe på, at vi ikke bliver fanget i en sparefælde, hvor vi bruger tid på at jage tilbud, som i sidste ende ikke kan betale sig.
“Det kan virke økonomisk smart at bruge tid på at sammenligne tilbud og køre rundt til forskellige supermarkeder, men hvis man ender med at købe flere ting, man ikke har brug for, eller bruger rigtig meget tid på det, som kunne være brugt bedre, så er besparelsen hurtigt væk,” siger Ida Marie Moesby.
Det kunne fx være, at man bruger en time på at handle tilbud, men egentlig kunne spare flere penge i sin økonomi ved at kigge forsikringerne igennem, forhandle renten ned på sit boliglån eller lægge en strategi for en lønforhandling.
Kend dig selv
Det er derfor vigtigt at kende sine egne vaner og prioriteter. Nogle finder glæde i at slå græs og bage brød, mens andre hellere vil betale for at få det gjort.
“Man skal afveje, om det kan betale sig i sin økonomi,” siger Ida Marie Moesby. “For nogle børnefamilier, som har en god økonomi, kan det give mening at spare tid ved at få leveret dagligvarer og så skære ned på andre udgifter, mens det for en studerende kan være altafgørende at spare 100 kr. ved at køre lidt ekstra efter et godt tilbud,” siger hun og opfordrer til, at man også er realistisk med sine økonomiske mål.
“Det kan hurtigt blive uoverskueligt at forsøge at følge alle sparetips, især hvis man i sidste ende ikke får det gjort,” siger Ida Marie Moesby, som foreslår, at man bliver mere bevidst om, hvad man gerne vil prioritere i sin økonomi og så sætte ind enkelte steder, hvor det virkelig kan gøre en forskel i økonomien.
Det kan også være ved at arbejde med et dynamisk budget, hvor man vurderer, hvad man vil prioritere fra uge til uge.
“Vi behøver ikke være de samme mennesker hver uge, og man kan jo sagtens prioritere at bestille dagligvarer online i en uge, hvor man har travlt, og så lave madplan ugen efter. Eller købe en lækker to-go-kaffe på vej til arbejde, hvis man virkelig nyder det, og så tage offentlig transport i stedet for at have en bil. Det vigtigste er, at vi er bevidste om vores valg, uanset om det er for at spare penge eller tid,” slutter hun.
Tre tankeeksperimenter for at balancere tid og penge
Ida Marie Moesby foreslår tre tankeeksperimenter, som kan hjælpe dig med at afklare, om du skal bruge tid eller penge næste gang, du står over for et valg.
- Hvor meget er min tid værd? For nogle er det måske værd at bruge tid på at køre efter tilbud eller gøre rent selv, mens andre vil prioritere at spare tid. Spørg dig selv: Hvad er min tid værd, og hvordan kan jeg få mest ud af den?
- Skift til et dynamisk budget: Overvej et dynamisk budget, der tager højde for travle perioder i dit liv. I travle uger kan det give mening at betale for convenience-tjenester, mens du i roligere perioder kan prioritere at spare penge.
- Er det noget, jeg virkelig mangler? Vi bliver ofte forblændet af gode tilbud. Stop op, og spørg dig selv, om du virkelig har brug for det, du er ved at købe, eller om pengene kunne bruges bedre på nogle af de opgaver, som tager meget af din tid.
____________________________
Oprindeligt udgivet i Økonomista Magasinet, januar 2025. Få mere læsestof og gode historier – vores tidligere magasiner sælges nu online til en god pris