Hver 10. ejerlejlighed i Aarhus og København er et forældrekøb

I alt boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig sidste år, fordelt på 27.400 boliger på landsplan. Ikke overraskende er det især de store universitetsbyer, hvor forældrekøb fylder mest. I København og Aarhus udgjorde forældrekøbene 9 procent af alle ejerlejligheder – langt over landsgennemsnittet på 6 procent.

Små boliger til unge studerende

Forældrekøb handler typisk om små boliger. Ifølge analysen var 72 procent af de forældrekøbte ejerlejligheder mindre end 75 kvadratmeter. Og de fleste beboere er unge:

“Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne,” konkluderer Danmarks Statistik i analysen.

Forældrekøb er særligt udbredt i byer med store uddannelsesinstitutioner. For eksempel var 65 procent af de 16-19-årige i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det gjaldt for hele 72 procent af dem, der boede i forældrekøbte enfamiliehuse.

Fordele og debat

Forældrekøb har længe været en populær løsning for forældre, der vil sikre deres børn en bolig i de store byer, hvor lejeboliger ofte er dyre og svære at få fat i. Men ordningen har også ført til debat om ulighed på boligmarkedet – og hvorvidt det giver de rigeste forældre en fordel i at sikre deres børn bedre boligvilkår end andre.

En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste, at en voksende andel af unge boligejere i de danske storbyer stammer fra familier med høj indkomst. I København er næsten 40 procent af de unge boligkøbere børn af forældre, der er blandt landets top-ti-procent af indkomstgrupperne – en markant stigning i forhold til for 20 år siden.

Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udtalte i den forbindelse:

“Den sociale arv på boligmarkedet i de store byer er meget stærk. Børn af rige forældre er virkelig overrepræsenterede, især på det københavnske boligmarked.‟