Fædre, mødre og pension – hvad er deindirekte omkostninger ved at få børn?

Det er dyrt at få børn. Det ved nybagte forældre alt om, når barnevognen, barnesengen og en hel flåde af andet udstyr invaderer boligen. Og det er kun begyndelsen.

For nogle år siden beregnede ROCKWOOL Fonden, hvad et barn koster, fra det bliver født til det fylder 18 år. I den beregning er institutionsudgifter medregnet, og børnechecken er trukket fra. Lægger man inflationen til, viser regnestykket, at i familien med et normalt budget koster det første barn lige over 1,3 mio.kr. alt i alt i 2024-tal. Omkostningerne falder en lille smule for nummer to og tre. Nummer tre koster ca. 100.000 kr. mindre.

Hvis vi forestillede os, at udgifterne var lige fordelt hver måned i 18 år, så er regningen ca. 6.250 kr. pr. måned i 18 år.

Det kan lyde af mange penge, men det er næppe langt fra sandheden. Med til regnestykket hører nemlig, at der udover udgifter til mad, tøj, husholdning og udgifter til barnet også er medregnet det faktum, at boligen ofte vokser, når man får børn, og at man måske får bil eller ladcykel. Familiens vokseværk er kort sagt med i udgifterne.

Omvendt er det næppe økonomien i hverdagen med børn, der afholder folk fra at få de børn, de ønsker sig. Børn koster jo i sidste ende det, man har råd til.

Vi glemmer de indirekte omkostninger

Når to bliver til tre, fire eller fem, ændrer det også på hverdagen og den måde, vi lever på. Vi indretter os anderledes, så der er tid til det hele.

Måske går den ene forælder på deltid – og det er typisk moren. Et nyt studie fra ROCKWOOL Fonden viser, at når mænds pensionsformue i gennemsnit er 19 % højere end kvinders, er det i særlig grad antallet af børn, der koster på moderens pension. Jo flere børn, jo større forskel på pensionsopsparingen mellem mor og far.

Karrierevalg og risikovillighed er andre faktorer, der med til at bestemme pensionsopsparingens størrelse.

Tag den vigtige samtale om pension

Når vi får børn, ændrer fællesøkonomien sig som regel, og vi ’blander’ vores penge mere sammen. Bortset fra pensionerne. Som lovgivningen er i dag, er pensionsopsparingen personlig. Det betyder, at hvis et par bliver skilt, tager mor og far normalt ubeskåret deres egen pension med ud af det økonomiske fællesskab, der er skabt i løbet af ægteskabet.

Når man vælger at få børn, er det derfor en god idé at få set på, hvordan hver parts pensionsopsparing udvikler sig. Opstår der særlige skævheder, er det en god idé at få talt om, om man bør rette op på det ved at spare lidt mere op til den ene part. Det kan være en svær samtale, men man kan med fordel tage et fælles rådgivningsmøde med pensionsrådgiveren for at se på mulighederne.

Giv hinanden et fælles pensionsmøde i gave

Uanset om man er forældre eller ej, kan et fælles pensionstjek give mening. Sagen er nemlig, at mange par drømmer om at gå på pension samtidig. Problemet med den drøm er, at det er de færreste par, hvor begge har samme alder, og dermed har de hverken samme pensionsudbetalingsalder eller folkepensionsalder.

Det behøver ikke være et problem at få den drøm opfyldt. Men der skal regnes på det i god tid. Så i mine øjne er et fælles pensionstjek en af de bedste gaver, man kan give hinanden.

Mine tre bedste pensionsråd

Kvinder bør se på deres risiko, eftersom kvinder generelt har deres pensionsformue mere forsigtigt investeret end mænd. Det koster mange penge i løbet af opsparingsperioden.
Gør pensionsforventninger og pensionsdrømme konkrete ved at sætte mål og tal på dem.
Sæt tid af til pensionsrådgivning – gerne som par, så I får en plan, I er trygge ved.

_____________________

Klummen er udtryk for skribentens holdning