Personlig økonomi

Danskerne forventer at bruge 16 procent mere på Black Friday

4 ud af 10 danskere vil shoppe i forbindelse med Black Friday, og de vil i gennemsnit bruge 500 kr. mere end sidste år. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, der trods det øgede forbrug også giver anledning til bekymring. 

Danskerne forventer at bruge 16 procent mere på Black Friday
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 28. november 2024

4 ud af 10 danskere planlægger at deltage i Black Friday i år, hvilket er samme andel som i 2022. Dog forventer forbrugerne i år at bruge i gennemsnit 3.650 kr., en stigning på 500 kr. sammenlignet med sidste år. Det skriver Dansk Erhverv.

Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv peger på, at historikken viser, at forbrugerne ofte ender med at bruge flere penge end forventet:

”I år falder selve Black Friday desuden på en lønningsdag, og det kan formentlig få flere danskere til at shoppe lidt ekstra.”

Temu spøger 

Trods det øgede forbrug er der bekymring blandt danske virksomheder over konkurrencen fra udenlandske aktører. Analysen afslører, at 40 procent af de danskere, der planlægger at shoppe på Black Friday, forventer at handle i udenlandske netbutikker.

”Vi spørger ikke, hvor de vil handle, men jeg kæder det selvfølgelig sammen med den voldsomme fremgang, som Temu har haft i Danmark det seneste års tid,” siger Niels Ralund. 

Temu har opnået markant popularitet i Danmark, hvilket ifølge Niels Ralund har udfordret danske virksomheder, både i forhold til salg og annoncepriser. 

”Omsætningen i forbindelse med Black Friday er virkelig vigtig for mange virksomheder, så hvis Temu og andre udenlandske netbutikker æder en stor portion af den, så er det problem. Og det er helt klart noget, det bekymrer virksomhederne.”

Hvad skal jeg have i rådighedsbeløb? Tips til at finde det rette beløb for din økonomi

Læs også: Hvad skal jeg have i rådighedsbeløb? Tips til at finde det rette beløb for din økonomi

Black Friday som julehandlens startskud

Traditionen tro vil mange danskere udnytte Black Friday til at forberede sig på julen. Hele otte ud af ti, der planlægger at handle på dagen, vil købe julegaver, mens mere end halvdelen også vil købe ting til sig selv. Derudover vil 25 procent købe gaver til andre anledninger såsom fødselsdage.

De 8 mest almindelige grunde til, at dine følelser styrer din økonomi

Læs også: De 8 mest almindelige grunde til, at dine følelser styrer din økonomi

Personlig økonomi

Se flere artikler