Personlig økonomiBolig, biler og færdigretter: Her ryger dine penge hen
Hvad bruger danskerne egentlig deres penge på? Nye tal fra Danmarks Statistik afslører, at bolig og transport stadig dominerer budgettet – men én kategori er eksploderet med hele 400 %
Danmarks Statistik har netop offentliggjort Forbrugsundersøgelsen for 2023, der kortlægger, hvordan de 2,7 millioner danske husstande fordeler deres forbrug. I gennemsnit brugte en husstand 375.250 kroner sidste år, og boligudgifterne var som forventet den største post.
Boligudgifter dominerer budgettet
Danskerne brugte i gennemsnit 118.900 kroner på bolig i 2023, svarende til en tredjedel af det samlede forbrug.
“Boligen er fortsat den helt store post på danskernes budget,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank. I Region Hovedstaden var boligudgiften ikke overraskende højest med 136.000 kroner årligt pr. husstand, mens den i Region Syddanmark var lavest med 106.000 kroner.
Transport fylder også godt i budgettet
Transport er den næststørste udgift og står for 16,6 procent af det totale forbrug, hvoraf langt hovedparten går til biler og brændstof. Især borgere i Region Sjælland bruger markant mere på nye biler end dem i hovedstaden, mens Region Midtjylland har det laveste transportforbrug.
Flest penge bruges på restaurantbesøg i hovedstaden
Efter de faste udgifter er dækket, prioriterer danskerne fornøjelser som restaurantbesøg, rejser og tøj forskelligt.
Region Hovedstaden er klart det sted i landet, hvor man bruger flest penge på at spise ude, og forbruget af restauranter og caféer er næsten dobbelt så højt som i resten ad landet,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Københavnerne topper også listen over forbrug på tobak og alkohol med 7.200 kroner årligt pr. husstand, primært drevet af et højere alkoholforbrug. Samtidig viser undersøgelsen, at danskerne generelt bruger 30 procent mindre på cigaretter end i 2015, trods stigende priser.
Færdigretter er den store vinder
Mens fødevareforbruget som helhed udgør en mindre del af budgettet, er udgifterne til sodavand, chokolade og færdigretter steget markant.
Eksempelvis bruger vi næsten 50 procent mere på sodavand og saft end i 2015. Noget af det skyldes stigende priser, men ser vi på, hvor stor en andel af det samlede forbrug læskedrikke udgør, så er det også steget væsentligt. Det samme er forbruget af is og chokolade.
“Den helt store højdespringer er færdigretter. Vi bruger 400 procent mere på færdigretter i dag end tilbage i 2015. Her udgjorde færdigretterne 1 procent af vores fødevareforbrug, i dag udgør de næsten 5,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.