Personlig økonomi

3 julegavetips, der skåner miljøet

Den søde juletid nærmer sig, og det kan være en udfordring at finde gaver, der både falder i god jord hos modtageren og samtidig er ansvarlige med omtanke for klimaet. Her er tre råd til en mere miljøvenlig julegave-shopping.

3 julegavetips, der skåner miljøet
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 6. december 2024

I gennemsnit bruger danskerne 5.500 kroner på gaver og andre udgifter til jul. Vil du gøre julen grønnere uden at sprænge budgetteteller gå på kompromis med gaveglæden? Marianne Gybels, Senior Director i bæredygtighed hos Vinted, deler her sine tre bedste tips til en mere ansvarlig julegave-shopping. 

1. Giv secondhand-gaver med personlighed

Gør dine gaver unikke ved at vælge secondhand- eller vintagefund. På genbrugsplatforme som Vinted eller Marketplace kan du gøre fine fund i alt fra mode til boliginteriør – ofte til en brøkdel af nyprisen. 

Du kan også gå på opdagelse derhjemme og finde skjulte skatte som bøger, smykker eller plakater, der måske bare samler støv. Genbrugsgaver er ikke bare gode for miljøet – de skaber også glæde, fordi de har historie og sjæl, der gør dem ekstra personlige. 

Øget konkurrence på elbilmarkedet får Tesla til at holde Cybertruck-udsalg

Læs også: Øget konkurrence på elbilmarkedet får Tesla til at holde Cybertruck-udsalg

2. Tænk kreativt med indpakningen


Erstat traditionelt gavepapir med genbrugsmaterialer som gamle aviser, stofposer eller smukt papir fra magasiner. Kombinér med naturpynt som grankogler eller tørrede blomster for at give gaven et unikt og bæredygtigt udtryk. På den måde reducerer du affald og tilføjer et kreativt og personligt touch.

3. Ønskelister skaber glæde uden spild

Del ønskelister med dine nærmeste for at sikre, at gaverne bliver brugt og værdsat. På den måde undgår du fejlkøb, der ender i skuffen. På Vinted kan du fx gemme dine favorit items – hvorfor ikke dele links med familien? Foreslå dine kære at give genbrugsgaver denne jul – det gør gaveudvekslingen både lettere og mere meningsfuld.

Budget: Sådan får du styr på dine penge

Læs også: Budget: Sådan får du styr på dine penge

Personlig økonomi

Se flere artikler