BoligTidligere borgmester sætter prisen markant ned på millionvilla
Den tidligere Frederiksberg-borgmester Simon Aggesen giver det endnu et skud, når det kommer til salget af sin luksusvilla i hjertet af byen – og denne gang har han skruet gevaldigt på prisen.
Den eksklusive ejendom midt på Frederiksberg blev i første omgang sat til salg for 34 millioner kroner i efteråret 2024, men uden held. Nu – syv måneder senere – er huset tilbage på markedet med en ny ejendomsmægler og en ny, lavere pris: 28 millioner kroner.
Det skriver Boliga.
Salget af huset kommer ikke helt ud af det blå. I et opslag på LinkedIn delte Aggesen sidste år, at han og hans hustru gennem ti år var gået fra hinanden. De to havde dannet par i 17 år og har børn sammen, og det fælles hjem på Frederiksberg blev sat til salg som en naturlig følge af bruddet.
Aggesen skrev selv, at det var en “ulykkelig omstændighed”, men at han håbede huset kunne blive rammen om nye, lykkelige stunder for en anden familie – sådan som det havde været for dem.
Seks millioner kroner ned – på syv måneder
Da villaen først blev sat til salg i september 2024, lød prisskiltet på 34 millioner kroner. Allerede måneden efter blev det sat ned med 4,2 millioner, og i februar 2025 blev huset taget helt af markedet.
Men nu – i april – er der gjort endnu en indsats for at få solgt huset. Prisen er nu 28 millioner kroner, og det samlede prisfald på seks millioner svarer til en nedjustering på 18 procent.
Politisk modvind
Som borgmester blev Simon Aggesen genstand for kritik, da det kom frem, at han havde tjent millioner på renovering og videresalg af en luksuslejlighed – til trods for tidligere politiske udmeldinger imod spekulation i boligmarkedet. Sagen kostede ham dyrt i tillid og omtale, og ved kommunalvalget i 2021 blev han den første konservative borgmester på Frederiksberg i over 100 år, der måtte give posten videre – denne gang til Socialdemokratiets Michael Vindfeldt.
Du kan se boligen her