Af Mille Skjold Madsen 

Det har været det helt store spørgsmål i denne uge. Debatten startede på det sociale medie X, hvor en mand ved navn Mikkel Davidsen lagde et billede op af en plade Marabou med havsalt og fudge med prisskiltet 44,95 kr. og den tilhørende tekst: “Er det bare mig eller er priserne på en lang række varer ikke skyhøje for tiden? Jeg troede ellers, at der var kommet nogenlunde styr på inflationen.” 

 

Det satte gang i debatten om en plade chokolade virkelig skal koste 44,95 kr. 

 

Steffen Frølund fra Liberal Alliance stillede sig også undrede over prisen på det sociale medie X: 

“Jeg har lige tjekket. I Sverige sælges denne i dag i ICA for 23,55 danske kroner (35,95 svenske kroner). Det er altså ikke noget med kakaohøsten eller klimaforandringer. Hvad er årsagen?” 

 

Den kan muligvis findes i de moms og sukkerafgifter, som er der på danske varer. I Sverige er der modsat Danmark kun 12 procent moms på varer og ingen sukkerafgift. Det skriver BT. 

 

Ifølge kommunikations- og CSR-chef i Salling Group, Henrik Vinther Olesen, så kan prisforskellen også skyldes, at vi oftere har tilbud i Danmark end i Sverige, og derfor kan en almindelig pris på fx chokolade virke overraskende. Simpelthen fordi vi er vant til at se en lavere tilbudspris, når vi går i supermarkedet og handler. 

 

“Der er også forskel på, hvordan danske og svenske supermarkeder promoverer varer; i Danmark kan man oftere end i Sverige finde tilbud under normalpris,” skriver han.

 

Debatten om den dyre plade chokolade har også skabt en samtale om noget mere grundlæggende end høj inflation og fejlslagen kakaohøst. 

 

For er det i orden, at en plade chokolade på 185 gram koster 44,95 kr.?  

På den ene side er der dem, som mener at det kan være en fordel for os at sætte priserne på slik og sukkerholdige varer i vejret. Øgede priser kan få os til at købe færre sukkerholdige produkter og dermed også give færre sundhedsproblemer som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. 

 

Ifølge sundhed.dk, spiser hver voksne dansker ca. 50 gram tilsat sukker om dagen, mens hver 10. teenager spiser mere end 100 gram tilsat sukker dagligt. Halvdelen af danske børn og hver 4. voksen spiser mere sukker end anbefalet. 

 

Når priserne på sukkerholdige varer stiger, så er det derfor tanken, at forbrugerne vil vælge sundere alternativer. Men med en høj inflation, er priserne lige nu også høje på fx frugt og grønt. 

Der er dog en vis interesse fra forbrugerne for at spise mere frugt og grønt, hvis priserne blev sænket på netop de varer. I en meningsmåling tidligere på året svarede 84 procent af de adspurgte danskere, at de gerne så en reduceret momssats på frugt og grønt. 

 

Det er også en tendens, der kan bekræftes ude i den virkelige verden. Da supermarkedskæden Lidl i foråret lavede en to måneder lang kampagne, hvor de sænkede prisen på frugt og grønt med et beløb svarende til momsen, gav det et øget salg på 13 procent. 

 

”Når vi nu ser tilbage på vores forsøg med at fjerne momsen på frugt og grønt, er det tydeligt, at pris har en betydelig indflydelse på, hvad vi putter i indkøbskurven,” sagde Khalil Jehya Taleb, viceindkøbsdirektør i Lidl Danmark til Detailwatch. 

 

Noget tyder også på, at regeringen er ved at kigge på, hvad det vil koste at fjerne eller reducere momsen på frugt og grønt. 

 

I foråret fik den nu forhenværende skatteminister Jeppe Bruus (S) igangsat en analyse, som skal undersøge, hvad det vil koste samfundet, hvis man ændrer på momsen, så frugt og grønt bliver billigere. Det får vi muligvis svar på i næste måned, hvor analysen skulle være klar. Det skriver BT.

 

Men mens vi venter på det, så er spørgsmålet jo stadig, om vi vil skabe en langvarig adfærdsændring med billigere frugt og grønt, hvis samtidig chokolade og slik bliver dyrere? Vil vi om fredagen række efter en bakke jordbær til Fredags tam-tam eller vil vi stadig købe slik og chokolade?  

Det er jo spørgsmålet. 

 

For som Henrik Vinther Olesen, kommunikations- og CSR-chef i Salling Group, sagde, så har vi ofte tilbud i Danmark på netop disse varer. Kigger man i ugens tilbudsavis, så kan man også nemt finde en plade Ritter Sport på tilbud til 12 kr. Til sammenligning koster en bakke jordbær 25 kr. 

 

Vi er derfor ikke sikre på, at højere priser nødvendigvis vil betyde mindre forbrug. For producenterne kan sænke prisen på chokoladen for at være konkurrencedygtige, forbrugeren kan prioritere at købe den på trods af en prisstigning og supermarkederne kan bruge dem som tilbud for at få kunden ned i butikken og selvom vi har set et øget køb af frugt og grønt, så betyder det ikke et mindre køb af sukkerholdige varer samtidig. 

 

Til sidst er der jo også spørgsmålet om vores frie valg. At vi selv skal kunne bestemme, hvad vi vil spise. Men med ultra forarbejdede sukkerholdige fødevarer som alligevel fylder mere og mere i kurven, fordi det er billigere og nemmere at producere, så er det spørgsmålet, om vi alligevel har et frit valg, når det kommer til stykket.

 

Jeg har ikke svaret, men jeg vil gerne stille spørgsmålet: 

 

Skal en plade chokolade koste 44,95 kr.?