Er du en familie med hus, børn og job i den private sektor, så er der gode nyheder. For i 2024 forventer en ny prognose fra Danske Bank, at en families rådighedsbeløb stiger med 1.800 kroner om måneden. Til gengæld er der andre danskere, som ikke kommer til at opleve den store guldregn lige med det samme. 

For andet år i træk oplever danskerne en stigning i rådighedsbeløbet. Det viser en ny prognose fra Danske Bank som anslår, at en dansk familie forventeligt kan få 1.800 kr. mere i hænderne hver måned i 2024. Og i 2025 kan familien se frem til yderligere 1.500 kr. i rådighedsbeløbet. 

“Fremgangen skyldes først og fremmest, at familien har udsigt til en solid lønstigning samtidig med, at deres udgifter stiger væsentligt mindre end lønningerne. I år forventer vi lønstigninger på 5,1 procent og yderligere 3,5 procent i 2025,” skriver cheføkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, i en kommentar til undersøgelsen. 

Bor du i hus, så kan der også være gode nyheder. For de stigende boligpriser har betydet, at en gennemsnitlig families hus nu er 112.000 kroner mere værd fra udgangen af 2023 til udgangen af 2025 – hvis altså Danske Banks prognose holder stik. Derudover er en lavere skattesats på både ejendomsværdiskatten og grundskylden med til, at familien sparer 370 kroner om måneden i 2024 sammenlignet med 2023. Samtidig er familiens renteudgifter begyndt at falde, og næste år er der udsigt til mere medvind fra renterne, i form af et løft til rådighedsbeløbet på 300 kroner om måneden. 

Ikke alle vil få flere penge mellem hænderne  

Men selvom mange danske lønmodtagere altså får flere penge mellem hænderne i fremtiden, så er forbruget stadig ikke fulgt med. 

Det skyldes, ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, flere ting. 

“Det er langt fra alle, der får gavn af fremgangen. Vores modelfamilie er på det private arbejdsmarked, og det er typisk der, vi har set de klart højeste lønstigninger indtil videre. Det offentlige er begyndt at komme med, men her er den tabte realløn endnu ikke indhentet. Værre står det til for dem på overførselsindkomst, for selvom overførslerne stiger hurtigere end priserne, så skal der endnu nogle år med fremgang til før hullet fra rædselsåret 2022 er lukket. Derudover er har særlige forhold, såsom lavere udbyttebetalingerne i år, betydet at de reale disponible indkomster ikke er fulgt med op,” skriver hun. 

Forbruget er også stadig lunkent, fordi mange danskere bruger det øgede rådighedsbeløb til at fylde op på deres opsparinger. Da inflationen stak for for to år siden og tog energipriserne med sig, så måtte mange gøre brug af deres opsparinger, så der er stadig et hul, der skal dækkes før mange begynder at kigge på at bruge penge på nyt køkken eller en ekstra rejse. 

Det forventes derfor, at mange fortsat vil prioritere at genopbygge lidt ekstra luft i privatøkonomien i den nærmeste fremtid.