BoligNu koster en ejerlejlighed i gennemsnit 3 millioner kroner
For første gang nogensinde er gennemsnitsprisen på en ejerlejlighed nu over tre millioner kroner. Det fremgår af nye tal fra Boligsiden.
Prisstigninger i september førte til, at ejerlejligheder for første gang oversteg denne milepæl, med en gennemsnitlig salgspris på 3.005.550 kroner. Det skriver Boligsiden.
”Lejlighedspriserne har hele året ligget og vippet frem og tilbage på et gennemsnit lige under tre millioner. Da priserne steg i kølvandet på sommerferien, var det det sidste nyk, der fik prisen op over tre millioner,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Boligmarkedet fortsætter op
Boliger i byerne er altid i høj kurs, så det er ikke unormalt, at priserne ligger højt, men det er alligevel et bemærkelsesværdigt tidspunkt at gennemsnit kommer over tre millioner, siger Birgit Daetz.
”Vi har snakket meget om de nye boligskatter og om den stilstand, vi forventede på især ejerlejlighedsmarkedet i år, men det er efterhånden svært at finde et eneste parameter, hvor lejlighedsmarkedet ikke er i fremgang, og det er svært at bevare pessimismen,” siger Birgit Daetz.