DebatKommentar: Tre myter om løngabet, som vi ikke skal tage med ind i 2025
Den 14. november markerer en symbolsk dag i Danmark. Fra i dag og frem til årets udgang arbejder kvinder reelt set gratis sammenlignet med deres mandlige kolleger. Det skyldes, at kvinder i gennemsnit tjener 12,2 % mindre end mænd, ifølge Danmarks Statistik. Hvis vi oversætter dette løngab til arbejdsdage, svarer det til, at kvinder kunne holde fri resten af året uden at miste en krone sammenlignet med mændenes løn. Uligheden i løn er ikke bare en dansk udfordring – studier fra flere lande viser, at selv i identiske jobfunktioner tjener mænd stadig mere. Så hvorfor eksisterer dette løngab stadig, og hvad kan vi gøre ved det?
Der er lavet flere studier omkring løngabet mellem mænd og kvinder. Data fra Danmarks Statistik viser et gennemsnitligt løngab på tværs af brancher og jobs på 12,2 %. Dykker man helt ned på selve arbejdspladsen, så er der lavet et stort studie på tværs af 15 lande, inkl. Danmark. Her fandt man at selv i det samme job på den samme arbejdsplads tjener mænd i gennemsnit 7 % mere end kvinder.
Uanset hvilket studie man læser, så viser de alle, at der stadig er et løngab mellem mænd og kvinder. Derfor undrer det mig, at vi stadig bruger tid på at tale OM der er et løngab og ikke, hvad vi gør ved det. Hvorfor er vi ikke interesserede i at gøre noget ved det?
Her vil jeg prøve at komme ind på tre argumenter, som jeg ofte hører og hvorfor de ikke passer.
“Kvinder kan bare sparke døren ind til chefen og bede om mere i løn”
Statistikken viser, at det ikke bare lige er sådan. Analyser og eksperimenter gennem tiden viser, at kvinder systemisk bliver vurderet lavere end mænd, at vi bliver betragtet som grådige, når vi beder om mere, mens mænd bliver betragtet som handlekraftige. Samtidig bliver kvinder bedømt på de resultater de har skabt, mens mænd bliver bedømt på de resultater, de kan skabe. Så kvinder skal først bevise deres værd.
…men hvordan kan vi vide om kvinder og mænd laver præcis det samme på arbejdspladsen og dermed har ret til den samme løn?
Det leder os til næste myte:
“Man kan jo heller ikke vurdere om alle medarbejdere fortjener præcis det samme, for det kan være nogen laver mere end andre.”
Et af argumenterne mod statistikken om løngabet er ovenstående udsagn. Jeg har tidligere set nogle ret interessante kommentarspor på Facebook i forbindelse med, at der er blevet lagt nyheder op omkring løngabet mellem mænd og kvinder, hvor netop dette argument går igen.
Det synes jeg er ret interessant.
Et sted at starte kunne jo være at spørge sine kolleger, hvad de tjener og så sammenholde det med ens egen løn.
Hvordan ville du have det med, at Torben tjente 3.000 kr. mere end dig om måneden?
Hvis du ville have det fint, så behøver du ikke foretage dig yderligere, men hvis du kan mærke en uretfærdighedssans boble, så kan det være værd at kigge på, hvordan du selv kan få det samme beløb.
“Vi har det jo meget godt, og det er jo kun 7 % forskel”
Her er det vigtigt at understrege, at 7 % gør en stor forskel. Ikke kun på selve lønnen, for det siver også ned gennem resten af økonomien.
Kvinder har ikke kun en lavere løn, vi har også en lavere pension (men lever længere), og med færre penge mellem hænderne, har vi også mindre at investere for.
Selvom der kommer flere kvinder på aktiemarkedet, så er forskellen i investerede formuer på 46 milliarder kroner mellem mænd og kvinder – bare på én investeringsplatform i Danmark! Vi har sværere ved at låne penge i banken.
Kun 1,5 % af al funding går til kvindelige iværksættere og det koster 20 % på lønnen når vi går på barsel, og vi indhenter det aldrig igen – mens mænds løn er stort set upåvirket når de går på barsel.
En fremtid med mindre løngab
Det første skridt på vejen mod at mindske løngabet ville være at tale om, hvad vi skal gøre ved løngabet, ikke om det overhovedet er der.
Et skridt på vejen mod at mindske løngabet kan også være det nye EU-direktiv om løngennemsigtighed som er på vej.
Direktivet vil forpligte virksomheder til at oplyse om lønniveauer, og kræve at store virksomheder skal offentliggøre overordnede oplysninger om lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere.
Men vi er også nødt til at kigge på den fortælling, vi skaber om kvinders værd. Det gælder på arbejdspladsen, hvor en kvinde skrev til mig, at hun havde fået kommentaren: “Kan vi putte din livmoder i pengeskabet, for vi har tre andre medarbejdere som lige er gået på barsel?”, men også i medierne, hvor man kan læse overskrifter som “Kvinder er en underskudsforretning for staten” men man kan læse overskrifter som “Flere virksomheder vil betale mænd for at gå hjemme i 24 uger: Vi tænker, at det kan blive en god forretning.”
Indtil de strukturelle ændringer kommer, så vil jeg foreslå disse tre gode råd til, hvad du selv kan gøre:
- Tal åbent om løn. Hvis du er i tvivl om der er et løngab på din arbejdsplads, så spørg dine mandlige kollegaer, hvad de tjener.
- Italesæt din værdi på arbejdspladsen. Både det der kan måles i resultater og det som ikke kan, men stadig kan ses på bundlinjen. Du kan her få tips til lønforhandling.
- Begynd at tal med andre kvinder om løngab. Stil spørgsmål, vær nysgerrig og når du har informationen du skal bruge, så handl på det.