Da Signe Højland begyndte at interessere sig for investering, blev hun overrasket over den modstand, hun mødte – både omkring andre og i sig selv.
“Jeg fik selv min børneopsparing. Min storebror sagde: ‘Skal du ikke investere?’ og jeg svarede: ‘Uha nej, det skal jeg ikke.'”
Det fik hende til at stille spørgsmålet: Hvorfor føltes det så fjernt? Og hvorfor oplevede hun, at mange kvinder omkring hende heller ikke så investering som noget for dem?
Det blev begyndelsen på hendes bachelorprojekt – en antropologisk undersøgelse af, hvad der afholder kvinder fra at investere.
“Økonomi opfattes ofte som noget objektivt og rationelt. Men økonomisk adfærd foregår altid i en social kontekst,” siger hun.
Noget, der hurtigt stod klart, var, at emnet stort set var uudforsket med et antropologisk blik. Derfor lavede Signe Højland sit eget feltarbejde og interviewede 17 kvinder – både dem, der investerede, og dem, der ikke gjorde – for at forstå, hvad der motiverede dem, og hvad der holdt dem tilbage.
Et gennemgående tema dukkede hurtigt op:
“Det var de samme forestillinger, der dukkede op. Det handlede om, hvem man troede kunne finde ud af at investere – og hvad det krævede.”
Flere kvinder nævnte, at deres billede af investeringsverdenen var præget af medier og film – særligt film som The Wolf of Wall Street og The Big Short.
“Selvom jeg ikke spurgte direkte til det, nævnte mange det selv,” fortæller Signe Højland.
Hun understreger dog, at filmene ikke i sig selv forårsager kvinders modstand mod at investere.
“I mit projekt brugte kvinderne filmene som et billede på nogle samfundsmæssige tendenser – altså som en måde at beskrive en oplevet eksklusion på, ikke som årsagen til den,” forklarer hun.
“Filmene kan selvfølgelig også være med til at forstærke bestemte forestillinger om, hvem aktiemarkedet er for – men det er vigtigt for mig, at det ikke kommer til at fremstå, som om kvinder ser en af disse film og derfor vælger ikke at investere.”
Sådanne kulturelle billeder er med til at sætte ord og billeder på eksisterende strukturer og følelser af afstand.
“Jeg så det stadig som noget for gamle, hvide mænd,” sagde en af interviewpersonerne, 25-årige Julie – selvom hendes egen mor faktisk investerede.
“Det viser, hvordan medier og populærkultur både kan spejle og forstærke samfundets kønsroller og økonomiske normer,” fortæller Signe Højland.
“Man skal vide alt”
Et andet centralt tema var risiko. Mange kvinder havde en oplevelse af, at de skulle vide alt på forhånd, før de kunne tage det første skridt.
“Jeg skulle bare lære alt om det,” sagde en af interviewpersonerne, “men det kan man jo ikke. Så må man starte alligevel.”
At investere blev for flere et spørgsmål om, at man skulle “have styr på det” for overhovedet at kunne tillade sig at gå i gang.
Også sociale relationer spillede en afgørende rolle. Det handlede både om de samtaler, der blev taget – og dem, der ikke blev.
“Har man haft snakke om penge derhjemme? Har man set nogen gøre det?” siger Signe Højland.
Kvinder, der havde mennesker omkring sig, der investerede – eller som mødte inspiration i fællesskaber som Female Invest – havde ofte lettere ved at komme i gang.
“Female Invest satte en masse tanker i gang hos mig, men der var stadig modstand. Det var frustrerende, når jeg egentlig godt forstod, at det var en god idé.”
“Følte mig som en finance-bro”
Et af de mest interessante citater i Signe Højlands materiale kommer fra 22-årige Laura, som beskrev sit første møde med investering:
“Jeg købte bare sådan noget fem aktier eller sådan noget. Og så havde jeg gjort det. Men bagefter følte jeg mig som sådan en finance bro – og det var så underligt.”
Laura oplevede både stolthed over at være kommet i gang – og en fremmedhed, fordi hun oplevede at træde ind i en rolle, der ikke var “hendes”. “Finance bro’en” blev et billede, hun både kunne genkende og gerne ville distancere sig fra, fortæller Signe Højland.
“Det viser, hvor stærkt kulturen præger vores opfattelse af økonomi – og hvor vigtigt det er at kunne spejle sig i nogen, der ligner en selv. Flere kvinder fremhævede netop, hvor afgørende det var at høre om investering gennem venner, kvindefællesskaber og uddannelsesmiljøer – steder, hvor det føltes normalt at tale om penge,” forklarer Signe Højland.
Investering i små skridt
De mange indsigter fra studiet har Signe Højland også kunnet bruge i sit eget liv. Hun er selv begyndt at investere – i det små.
“Jeg er stadig studerende, så det er ikke meget. Jeg har en månedsopsparing, men det vigtigste var at komme i gang.”
Hun tilføjer, at det er vigtigt også at anerkende de konkrete og strukturelle årsager til forskelle i investeringsadfærd.
“Der er naturligvis også nogle meget reelle og strukturelle årsager til, at kvinder investerer færre penge – som økonomisk ulighed og forskelligt råderum,” siger hun.
“Jeg synes bare, det var spændende at undersøge nogle af de mere sociale årsager – særligt hvordan forestillinger, som jo netop er sociale og kollektive, kan være med til at forme adgangen til og opfattelsen af investering.”
Og hendes pointe står klart:
“Mit mål er ikke at sige, at alle kvinder nødvendigvis skal investere. Men det er vigtigt, at de har mulighed for at tage et velinformeret valg – og ikke bliver holdt tilbage af både kulturelle forestillinger og helt konkrete begrænsninger.”