Bolig

Denne husforsikring vinder “Bedst i Test”

Forbrugerrådet har i dag udnævnt LB Forsikring som vinder i testen af husforsikringer. LB Forsikring fik også stemplet ’Bedst i Test’ i 2022 og genvinder dermed prisen.

Denne husforsikring vinder “Bedst i Test”
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 24. januar 2025

Forbrugerrådet har i dag udnævnt LB Forsikring som vinder i testen af husforsikringer. Lærerstandens Brandforsikring, der er en del af LB Forsikring, er ét af de 12 forsikringsselskaber, som er blevet vurderet i testen. Husforsikringen er identisk på tværs af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring, hvilket betyder, at kvalitetsstemplet også gælder for samtlige husforsikringer under LB Forsikring.

Mikkel Frost Kopenhagen, direktør for Forretningsudvikling og Innovation i LB Forsikring, udtaler:

”Vi er enormt glade for at vinde denne test, da vi dermed kan beholde stemplet. Som medlemsejet selskab er det vigtigt for os at give vores medlemmer gode produkter til skarpe priser, og derfor ser vi Forbrugerrådets kvalitetsstempel som en anerkendelse af det arbejde,” siger Mikkel Frost Kopenhagen, direktør for Forretningsudvikling og Innovation i LB Forsikring.

Få klager i ankenævnet

Lærerstandens Brandforsikring topper testen med en samlet førsteplads. Selvom selskabet tilbyder testens tredje bedste priser, sikrer den omfattende dækning, høje kundetilfredshed og få klager i Ankenævnet for Forsikring selskabets førerposition.

“Vores ambition er konstant at udvikle både selskabet og vores produkter, så vi forbliver relevante for vores medlemmer. Vi er meget glade for, at vores arbejde også afspejles i vores høje kundetilfredshed og det faktum, at vi har få klagesager i ankenævnet. Det viser, at vores medlemmer har tillid til os som forsikringsselskab,” siger Mikkel Frost Kopenhagen.

LB Forsikring har også opnået ‘Bedst i Test’ i kategorierne ulykkesforsikring og rejseforsikring.

Boligbudgettet rækker kortere – kvadratmeterne bliver dyrere i hele landet

Læs også: Boligbudgettet rækker kortere – kvadratmeterne bliver dyrere i hele landet