“Når en kvinde har mistet sin elsker, når en pige har mistet sit job, når lægen har afleveret den dårlige nyhed, når lykken vender, når middagsselskabet flopper, når veerne sætter ind, når skandalen ruller, når stormen rammer, når de andre kvinder sejler i succes, kan et strejf af læbestift på læberne give mod.”
Sådan skrev det amerikanske magasin Harper’s Bazaar i 1946, og de havde allerede dengang fat i noget af det rigtige. Læbestift kan være en lille superhelt, når kvinder gennemlever svære tider. Det gjaldt under finanskrisen i USA i 1930’erne, under anden verdenskrig, under finanskrisen i 2008 og under coronakrisen – og det ser også ud til at være tilfældet nu.
”Historisk set er salget af læbestift gået op i krisetider, da læbestiften er symbol på en form for opretholdelse af normalitet. Når vi tager en knaldrød læbestift på, booster det vores humør, og det er samtidig et overkommeligt køb, hvor alle kan være med. De 2-300 kroner vælter ikke budgettet, når krisen kradser, men giver alligevel en lille følelse af luksus i hverdagen,” forklarer Mette Byriel-Thygesen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i køns- og kropshistorie.
Fænomenet går under navnet læbestift-effekten og bygger på den simple teori, at når økonomien går ned, går salget af læbestift op. Men hvorfor har læbestiften så stor betydning for os kvinder? Det må vi en tur tilbage i historien for at finde ud af.
Røde læber
Siden tidernes morgen har vi farvet vores læber røde ved hjælp af alt lige fra planter og knuste karminbiller til bivoks. De farvede læber har i store dele af historien svinget mellem at være noget meget luksuriøst, som udelukkende var forbeholdt overklassen – som da den blev båret af Dronning Elizabeth den 1. af England i 1500-tallet – til at være noget meget provokerende og promiskuøst i 1800-tallet.
I 1884 blev verdens første kommercielle læbestift opfundet af franske Guerlain, og herefter gik der ikke mange år, før læbestiften slog igennem i den brede befolkning. Det begyndte så småt, da de store filmstjerner i 1920’erne og 1930’erne iførte sig læbestift, og under anden verdenskrig i 1940’erne stormede læbestiften frem.
”Læbestiften passede perfekt til datidens kvindeideal, hvor der var fokus på den velplejede husmor, der gik op i sit udseende og sig selv i en tid, hvor krigen rasede,” forklarer Mette Byriel-Thygesen.
Frem mod 1960’erne blev læbestiften et af de mest populære skønhedsprodukter for kvinder med skuespillerinder som Marilyn Monroe, Bette Davis og Elizabeth Taylor i front, hvorefter den begyndte at møde modstand i 1970’erne.
”Som med alle andre tendenser kommer det lidt i bølger, og da kvinderne i 1970’erne gjorde oprør mod at blive set som sexobjekter, røg læbestiften i baggrunden. Den blev sammen med bh’en og stiletterne set som udtryk for patriarkatets undertrykkelse af kvinder,” forklarer Mette Byriel-Thygesen.
I 1980’erne er læbestiften tilbage, og nu kan det ikke blive vildt nok med farverne, der lægger sig op ad modens farvestrålende stil. Der går dog ikke længe, før der igen kommer et markant skifte i synet på læbestift. I 1990’erne kommer den amerikanske makeupartist Bobbi Brown på alles læber, da han proklamerede, at “den perfekte læbestift er den farve, der matcher den naturlige tone i en kvindes læber.”
Det vendte op og ned på vores måde at bruge læbestift på, og i dag er der ikke længere fokus på sexappeal og røde læber, men hvad der klæder den enkelte.
#lockdownlipstick
Det har dog ikke betydet, at den røde læbestift er gået af mode, da den for længst er blevet en klassiker. Men i dag bruger vi den, som det passer os. Og den røde læbestift er bare iøjnefaldende.
”Røde læber er jo et tydeligt tegn på, at du har shinet dig op. Der er ikke noget andet makeup, der har samme effekt. Læbestiften er et lille quickfix. Du kan have en kedelig sort skjortekjole og et par sneaks på, og når du lige tilføjer læbestift, ser du ti gange friskere ud,” forklarer Mette Byriel-Thygesen.
Det så vi også under coronakrisen i 2020, hvor hashtagget #lockdownlipstick opstod som modsvar til de leverpostejsfarvede hjemmedage i joggingtøj. Dansk økonomi kom overraskende godt igennem pandemien, men det seneste års stigende inflation og energikrise har igen fået os til at holde på pengene – og købe mere læbestift.
”Lige nu har læbestiften utrolig meget medvind igen. Folk er påpasselige og bekymrede for økonomien, så det er ikke lige nu, vi køber ny bil eller rejser to uger til Italien. Men vi vil stadig gerne have følelsen af luksus i hverdagen, så alt, hvad vi kan gøre for at pleje os selv – det bruger vi penge på,” forklarer Mette Byriel-Thygesen.
Økonomisk krise eller ej, skriver læbestiften sig samtidig ind i den overordnede tendens om at sætte kvinders udseende fri, der fylder meget i disse år.
”Den unge generation er ret modig i forhold til at bruge læbestift og er ikke bange for at eksperimentere. På den måde passer læbestiften perfekt ind i det kæmpe fokus på, at kvinder skal have lov til at se ud, som de vil, gå klædt, som de vil og have kønsbehåring, som de vil,” slår Mette Byriel-Thygesen fast.
Denne artikel har tidligere været bragt i den fysiske udgave af Økonomista.