Indsigt

Valentinsdag: Danske kvinder ønsker sig mindre gaver – i Norge er forventningerne højere!

Ønskeskyen har undersøgt, hvilke gaver der giver ekstra point blandt danske, svenske og norske kvinder på årets store kærlighedsdag.

Valentinsdag: Danske kvinder ønsker sig mindre gaver – i Norge er forventningerne højere!
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 14. februar 2025

Ønskeskyen, hvor 3 millioner danskere opretter ønskelister, har undersøgt, hvad kvinder i Danmark, Sverige og Norge allerhelst vil have i gave på kærlighedens dag. For selvom det ikke er en dag, som de fleste danskere fejrer, så har hver syvende dansker taget traditionen til sig. Det viser en undersøgelse fra Coop.

Ikke overraskende topper smykker ønskelisten i Danmark, Sverige og Norge. Men her stopper lighederne også, for mens danske og svenske kvinder ønsker sig smykker i den mere budgetvenlige prisklasse (100-200 kr.), har norske kvinder lidt højere forventninger.

Det mest ønskede smykke til Valentinesdag blandt de norske kvinder koster nemlig 1.399 norske kroner, hvilket svarer til 900 danske kroner, omend det mest ønskede ønske i Norge dog er en foundation til det noget mindre beløb på 300 danske kroner.    

“Der er ingen tvivl om, at smykker er en sikker vinder på Valentines-listerne i hele Skandinavien, men vi kan ikke lade være med at smile over den lille forskel i forventninger. Hvor danskere og svenskere holder sig til smykker i den mere overkommelige prisklasse, ser det ud til, at norske kvinder har lidt højere forventninger. Det kan jo være, at norske mænd bare er ekstra gavmilde – eller også er det måske det omvendte, og  at de norske kvinder derfor har regnet ud, at man skal sigte højt for at få det, man ønsker sig; det er ikke til at vide,” siger Casper Ravn-Sørensen, CEO i Ønskeskyen.

Sådan ser de skandinaviske kvinders top-3 ønskeliste ud:

Danske kvinderSvenske kvinderNorske kvinder
SmykkerSmykkerFoundation
HårprodukterBlushSmykker
BamserLipglossParfumer
Dansk økonomi i topform – men nye trusler kan ændre spillet

Læs også: Dansk økonomi i topform – men nye trusler kan ændre spillet