Indsigt

UK: Unge under 25 år køber falske bilforsikringer på sociale medier

En ny undersøgelse i England afslører, at 30% af unge bilister har købt ugyldig bilforsikring via sociale medier. Dette kan medføre alvorlige konsekvenser som bøder og afviste skadesanmeldelser.

UK: Unge under 25 år køber falske bilforsikringer på sociale medier
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 12. november 2024

En undersøgelse fra forsikringsselskabet Aviva viser, at tre ud af ti unge bilister under 25 år har købt falsk bilforsikring gennem sociale medier. Denne form for svindel, kendt som “ghost broking”, efterlader køberen uden gyldig forsikring, hvilket kan få alvorlige konsekvenser. Det skriver Sky News.

Avivas analyse af 2.000 bilister viste, at 89% af dem, der købte forsikring på sociale medier, oplevede problemer. Det inkluderede blandt andet at blive stoppet af politiet (17%) eller få afvist en skadesanmeldelse (22%).

Forsikringsselskabet har i løbet af 2024 identificeret næsten 7.000 sager relateret til “ghost broking” og bedrageri. Ifølge Aviva er det næsten sikkert, at dem, der køber forsikring gennem sociale medier, handler med en svindler.

“Ghost brokers retter sig aktivt mod unge bilister på sociale medier og tilbyder billige, men værdiløse forsikringer, hvilket betyder, at de unge risikerer at køre uden forsikring,” siger Katriona Cunningham, talsperson hos Aviva, til Sky News.

Butiksdøden har også ramt København

Læs også: Butiksdøden har også ramt København