Indsigt

Tyv stjal taske fra amerikansk minister – indeholdt 3.000 dollars og følsomme dokumenter

Selveste USA’s indenrigsminister fik stjålet sin taske – med både pas, adgangsbadge og 3.000 dollars – under en middag i Washington D.C. Eksperter kalder hændelsen et alvorligt sikkerhedsbrud, der kan få konsekvenser for Secret Services procedurer.

Tyv stjal taske fra amerikansk minister – indeholdt 3.000 dollars og følsomme dokumenter
Department of Homeland Security (DHS) Secretary Kristi Noem speaks with Lester Bagely and Steve Poppen of the Minnesota Vikings at DHS Headquarters in Washington, D.C., April 7, 2025. (DHS photo by Mikaela McGee) Wiki Commons
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 22. april 2025

Mens Kristi Noem, der står i spidsen for USA’s indenrigssikkerhed, søndag nød et restaurantbesøg i Washington D.C., slog en tasketyv til og slap afsted med både kontanter, nøgler – og følsomme dokumenter.

Ifølge CNN blev hændelsen bekræftet af Kristi Noem mandag under det traditionsrige påskeæggeløb i Det Hvide Hus. “Sagen er endnu ikke opklaret,” sagde ministeren.

Ifølge en kilde fra politiet har overvågningsbilleder fra restauranten Capital Burger afsløret en ukendt hvid mand iført mundbind, som sniger sig til Noems taske og hurtigt forlader stedet. Tyven slap blandt andet væk med hendes pas, kørekort, adgangskort til Department of Homeland Security (DHS), medicin, makeuptaske, checkhæfte – og omkring 3.000 dollar i kontanter.

En talsperson for ministeriet fortæller, at “hele hendes familie var i byen – inklusive børn og børnebørn – og det kontante beløb var tiltænkt middag, aktiviteter og påskegaver.”

Vækker bekymring

Hændelsen vækker bekymring blandt eksperter, som ser sagen som mere end blot et simpelt tyveri.

“Det her er et sikkerhedsbrud med potentielt alvorlige konsekvenser,” udtalte tidligere Secret Service-agent og CNN-analytiker Jonathan Wackrow. “Det kræver en øjeblikkelig gennemgang af procedurerne hos både Secret Service, DHS og andre myndigheder.”

Han understreger, at Kristi Noem – med sin fremtrædende offentlige rolle – er “i øget risiko for målrettede trusler, både fra udenlandske og indenlandske aktører.”

Flere virksomheder måtte dreje nøglen i marts

Læs også: Flere virksomheder måtte dreje nøglen i marts