InvesteringTrump varsler medicintold – Novo-aktien falder markant
Trump varsler en stor told på lægemidler. Nyheden sender Novo Nordisk-aktien ned fra morgenstunden.
Novo Nordisk-aktien er i kraftigt fald onsdag morgen efter udmeldinger fra USA’s præsident Donald Trump om, at USA “meget snart” vil indføre “en stor told på lægemidler”.
Ifølge Trump skal tolden få medicinalvirksomheder til at “forlade Kina” og andre produktionslande og “komme stormende tilbage til vores land”. Han har tidligere luftet tanker om en told på 25 % eller mere.
Udmeldingen har allerede rystet investorerne, og Novo Nordisk-aktien er faldet med 6 % fra morgenstunden og 10 % de sidste fem dage. Den sidste måned er Novo-aktien faldet med hele 25 %.
Bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Helge Lund, har tidligere udtalt, at selskabet ikke vil spekulere i toldudmeldinger og i stedet fokuserer på at forblive “fleksible”.
Novo Nordisk har i forvejen en stor produktionskapacitet i USA, og ifølge Helge Lund er denne under udvidelse. Ifølge CNBC har han dog ikke oplyst, hvor stor en del af selskabets amerikanske salg der stammer fra produktion i landet eller kommentere på de mulige konsekvenser for prisen på selskabets storsælgende vægttabsmiddel, Wegovy.