InvesteringTrump slår til igen – kæmpe toldstigning på kinesiske varer
Donald Trump hæver tolden på kinesiske varer til rekordhøje 145% i et nyt slag i handelskrigen.
Donald Trump går endnu en gang til angreb på Kina med en heftig toldstigning. Nu er den kinesiske toldsats helt oppe på 145%. Det bekræfter en kilde i Det Hvide Hus til CNBC.
Med en ny ordre har Trump hævet tolden på kinesiske importvarer fra 84% til 125%. Men det stopper ikke der. En tidligere 20% told på kinesiske varer relateret til fentanyl lægges oveni, hvilket fører til den rekordhøje sats.
Samtidig bliver reglerne for billige kinesiske pakker strammet. Hidtil har Shein og Temu nydt godt af en særregel, men fra 2. maj vil alle pakker fra Kina med en værdi under 800 dollar blive pålagt en 120% told. Det er en markant stigning fra de 90%, som blev indført for blot en uge siden.
Derudover hæves en fast afgift per pakke fra 100 dollar til 200 dollar fra 1. juni. Transportfirmaer, der leverer varerne, får mulighed for at vælge mellem en fast sats eller en procentbaseret afgift, men de kan kun ændre deres valg én gang om måneden.