Indsigt

Trump overvejer TikToks fremtid i USA

Søndag er TikTok’s amerikanske aktiviteter lukket ned, men muligvis ikke for evigt. Den kommende præsident Donald Trump har udtalt til NBC News, at han “højst sandsynligt” vil give TikTok en forlængelse. Dette kan give platformen ekstra tid til at finde en løsning, selvom ByteDance, TikToks kinesiske moderselskab, endnu ikke har solgt den amerikanske del af virksomheden, som loven kræver.

Trump overvejer TikToks fremtid i USA
Foto: Unsplash
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 19. januar 2025

Ifølge kilder har AI-virksomheden Perplexity AI foreslået en fusion med TikToks amerikanske forretning, hvilket kan skabe en ny selskabsstruktur. Dette ville tillade ByteDance at beholde en andel uden at inkludere den eftertragtede algoritme. Andre investorer, som “Shark Tank”-stjernen Kevin O’Leary, har også budt ind med milliardbeløb. Det skriver Yahoo Finance.

Platformen bruges af en stor del af amerikanske teenagere og voksne til underholdning, men også af skabere og små virksomheder, der afhænger af den som indtægtskilde. Et længerevarende forbud kan koste TikTok dyrt i tabte annonceindtægter og medarbejderflugt i USA.

Imens forsøger TikTok at forsikre sine ansatte i USA om, at deres job og lønninger er sikre, uanset hvordan situationen udvikler sig.

Flere retssager og globale problemer

TikTok står over for flere udfordringer. En række amerikanske delstater har sagsøgt appen for at være skadelig for børns mentale sundhed. Samtidig har lande som Venezuela, Albanien og EU også taget skridt mod TikTok af forskellige årsager, herunder sikkerhed og indholdsmoderation.

Om Trump ender med at give TikTok en udsættelse af deadline for salg, vil sandsynligvis blive annonceret mandag, når han officielt tiltræder.

Dansk økonomi i topform – men nye trusler kan ændre spillet

Læs også: Dansk økonomi i topform – men nye trusler kan ændre spillet