InvesteringTrump anklages for markedsmanipulation efter u-vending på toldsatser
Trump anklages for markedsmanipulation, efter han i går opfordrede alle til at købe aktier, for derefter at ændre toldsatserne, hvilket udløste markedsudsving.
Donald Trump står midt i en politisk storm, efter at han pludselig ændrede sin politik vedrørende de netop implementerede toldsatser mod andre lande.
Efter at have opfordret verden til at “være cool” onsdag, erklærede Trump kort efter Wall Streets åbning på sit eget medie Truth Social, at “DET ER EN FANTASTISK TID AT KØBE!!!” Men kun få timer senere foretog præsidenten en dramatisk u-vending, da han suspenderede toldsatsningerne på de fleste lande i 90 dage og samtidig hævede toldsatserne på kinesiske varer til 125 procent. Markederne reagerede hurtigt med en kraftig stigning.
Embedsmænd i Det Hvide Hus, der dagen før havde hævdet, at Trump ikke ville ændre kurs på sine tariffer, forklarede nu, at dette netop var “hans strategi hele tiden” – et klassisk eksempel på “the art of the deal”.
Reaktionerne på sociale medier gik hurtigt over i anklager om markedsmanipulation, da Trump angiveligt skulle have fået aktiekurserne til at falde for dernæst at købe op og få dem til at stige igen – en strategi kaldet “pump and dump.” Ifølge The Independent har den demokratiske senator Adam Schiff allerede krævet en undersøgelse for markedsmanipulation og insiderhandel.
Da Trump blev spurgt om, hvornår han besluttede at pause toldsatserne, gav han et usikkert svar: “For en periode af tid,” begyndte han, før han tilføjede, “Jeg vil sige, at det var i morges. Jeg har tænkt på det de sidste par dage, men relativt tidligt i morges besluttede jeg det.”