Indsigt

Temu og Shein har lavt omdømme, men vi handler der alligevel som aldrig før

Temu og Shein er blandt de lavest rangerede i nordisk omdømmerangering, men danske forbrugere handler mere hos dem end nogensinde før.

Temu og Shein har lavt omdømme, men vi handler der alligevel som aldrig før
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 19. februar 2025

En ny undersøgelse fra Reputation&Trust afslører et opsigtsvækkende paradoks for danske forbrugere. Temu og Shein, to kinesiske e-handelsplatforme, ligger blandt de lavest rangerede virksomheder, når det kommer til omdømme i de nordiske lande, herunder Danmark. Alligevel ser vi en markant stigning i danskernes shopping på disse platforme.

4b0086da d349 485b 93f7 c43858fe6e62 w 960
De 10 virksomheder med dårligst omdømme i den nordiske Reputation&Trust-undersøgelse, fordelt på lande.

Temu og Shein i bunden af listen

Undersøgelsen, som også omfatter Sverige, Norge og Finland, viser, at både Temu og Shein kæmper med et dårligt ry på tværs af Norden.

Ifølge Riku Ruokolahti, udviklingsdirektør hos Reputation and Trust Analytics, har begge platforme fået kritik for mangel på etik, ansvar og kvalitet.

“Der er ingen garantier for etik, ansvar, sikkerhed og kvalitet på produkter, der er tilgængelige fra ultrabillige netbutikker. Lokale forhandlere, der følger lokale regler, er forståeligt nok forvirrede over situationen,” siger han.

Danskerne køber på trods af advarsler

Men på trods af det lave omdømme er det ikke til at tage fejl af: Danskerne er glade for de billige tilbud og hver måned kommer der 120.000 pakker fra Kina ind i landet.

Temu var i 2023 den mest downloadede shoppingapp på verdensplan, og fire ud af ti danske kunder handler der mindst en gang om måneden. Hver måned modtager Danmark hele 120.000 pakker fra Temu.

Shein, en anden kinesisk gigant, har ligeledes vundet stort indpas blandt danske forbrugere. Med en omsætning på svimlende 312,5 milliarder kroner i 2023 var Shein blandt danskernes fem mest foretrukne onlinebutikker det år – en stigning fra året før, hvor de ikke engang lå i top ti.

Flere virksomheder måtte dreje nøglen i marts

Læs også: Flere virksomheder måtte dreje nøglen i marts