IndsigtSå meget tjener Mariah Carey på sin julesang “All I Want for Christmas Is You”
Mariah Carey har i mange år været synonym med julen, takket være hendes hit “All I Want for Christmas Is You”. Sangen, der blev udgivet i 1994, har siden da opnået næsten legendarisk status og strømmer hvert år på radio og streamingtjenester over hele verden.
“It’s tiiiiiime” synger Mariah Cary i julehittet “All I want for Christmas”, og det er ikke kun tid til at hænge julepynten op, men også sætte penge ind på kontoen. I hvert fald, hvis man hedder Mariah Carey.
Ifølge estimater tjener Mariah Carey omkring 14-28 millioner kroner årligt alene på “All I Want for Christmas Is You”. Beløbet kommer fra en kombination af royalties fra streaming, salg, liveoptrædener og brug i film og reklamer.
Sangen udkom i 1994, og det estimeres, at over de sidste 30 år har julehittet indbragt Mariah Carey omkring 425 millioner kroner. Mariah Carey, der både har skrevet og produceret sangen, har dermed sikret sig en betydelig økonomisk indkomst hvert december, hvilket gør hendes julesang til en af de mest lukrative i musikbranchen.