Rekord: 80.000 danskere arbejder efter folkepensionsalderen

I morgen, tirsdag, skal Folketinget træffe beslutning om velfærdsaftalen, der blandt andet betyder, at folkepensionsalderen hæves til 70 år fra 2040. Denne ændring er en del af den større velfærdsaftale, som blev vedtaget tilbage i 2006, og som kræver, at pensionsalderen justeres i takt med den stigende levealder.

Jan V. Hansen, pensionsdirektør i Forsikring & Pension, mener, at det kan virke voldsomt for mange, at folkepensionsalderen allerede i 2040 skal hæves til 70 år. Men han peger på, at udviklingen på arbejdsmarkedet viser noget helt andet:

”For rigtig mange danskere kan det lyde voldsomt, at folkepensionsalderen i 2040 skrues op til 70 år. Men tallene viser meget klart, at rigtig mange danskere bliver længere og længere i job. Så den gode nyhed er, at mange danskere har både helbredet og lysten til at arbejde – også efter folkepensionsalderen,” siger han.

Forbillede for andre lande

Og det er ikke uden grund, at Danmark har været i stand til at opretholde en stærk og robust økonomi på lang sigt mener Jan V. Hansen. Han fremhæver, at den danske velfærdsaftale er blevet et forbillede for flere europæiske lande.

”Velfærdsaftalen har været afgørende for en stærk og robust økonomi og balance på de offentlige finanser. Det er en situation, som mange lande i Europa misunder Danmark,” fortæller han.

Men Jan V. Hansen understreger også, at det ikke er nok bare at hæve pensionsalderen. Beskæftigelsen for ældre skal følge med:

Flere arbejder efter folkepensionsalderen

”Det gavner selvfølgelig hverken danske økonomi eller den enkelte senior, hvis folkepensionsalderen stiger, uden at beskæftigelsen for ældre samtidig følger med. Så der er grund til stor anerkendelse til både seniorer og arbejdsgivere, der har gjort fremgangen muligt,” siger han.

Danmark er også vidne til en historisk høj beskæftigelse blandt ældre. I dag er omkring 80.000 personer over folkepensionsalderen stadig i arbejde – et tal, der aldrig har været højere. Og det er ikke kun blandt de højtuddannede, at denne tendens ses.

En nærmere kig på data viser, at tilbagetrækningsalderen er steget på tværs af alle uddannelsesgrupper. Siden 2010 er tilbagetrækningsalderen steget med 3,8 år for ufaglærte og faglærte, 3,3 år for personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse og 2,8 år for dem med lang videregående uddannelse. For sidstnævnte gruppe er tilbagetrækningsalderen nu højere end folkepensionsalderen, som i dag ligger på 67,9 år.