IndsigtNy rapport: 42,5 % af alle svindelforsøg nu drevet af kunstig intelligens
En ny rapport afslører en stigning i AI-drevne svindelforsøg i den finansielle sektor, hvor 42,5 % af alle opdagede angreb nu udføres ved hjælp af kunstig intelligens (AI).
Rapporten som er udgivet af Signicat er baseret på data fra 2024, advarer om, at traditionelle forsvarsmekanismer ikke længere er tilstrækkelige til at modstå de komplekse svindelmetoder, som cyberkriminelle i stigende grad benytter sig af. På tre år er antallet af svindelforsøg steget med 80 %.
Den stigende trussel omfatter anvendelsen af deepfakes, syntetiske identiteter og sofistikerede phishing-angreb, som gør det muligt for svindlere at operere i stor skala og med hidtil uset effektivitet. Ifølge rapporten er 29 % af de AI-drevne forsøg vellykkede, hvilket sætter yderligere pres på sektoren for at opgradere sine sikkerhedsforanstaltninger.
Manglende beredskab
En af de mest bekymrende fund i rapporten er, at selvom mange finansielle institutioner erkender truslen, er de bagud, når det kommer til at implementere tilstrækkeligt forsvar mod AI-drevne angreb.
Tre fjerdedele af virksomhederne udtaler, at de mangler både ekspertise og ressourcer til effektivt at håndtere AI-baseret identitetssvindel.
“Den hurtige udvikling inden for digitalisering har gjort det sværere for mange virksomheder at holde trit med angrebene,” udtaler Pinar Alpay, Chief Product & Marketing Officer hos Signicat.
Sikre digitale identitetsløsninger er blevet fremhævet som en vigtig del af beskyttelsen mod identitetssvindel, især i forbindelse med kontoovertagelser, som er en af de mest udbredte former for digital svindel.