Indsigt

KVINFO sætter viden og fællesskab i fokus på kvindernes kampdag

På kvindernes internationale kampdag den 8. marts sætter KVINFO fokus på viden og samfundsdebat ved en fejring på Nørrebro Teater. Arrangementet vil belyse emner som køn, ligestilling og menneskerettigheder gennem oplæg, interviews og kunstneriske indslag.

KVINFO sætter viden og fællesskab i fokus på kvindernes kampdag
Nana Jacobi styrer fællessang i salen ved en tidligere 8. marts-fejring. I år bliver det Sort Samvittighed, der står for fællessangen. Foto: Nørrebro Teater
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 7. februar 2025

Verden står over for store forandringer, hvor køn og ligestilling ofte bliver debatteret – og udfordret. I flere lande indskrænkes rettigheder, mens misinformation og polarisering præger samfundsdebatten. Derfor stiller årets 8. marts-fejring med KVINFO skarpt på, hvordan viden kan være et værktøj til at forstå og navigere i disse udfordringer.

Aftenen byder på personlige fortællinger, musik, samtaler og interaktive oplevelser, der sætter køn, ligestilling og rettigheder i centrum.

“Behovet for at holde fast i ligestilling, køn og menneskerettigheder er kun blevet større i den seneste tid, ligesom behovet for viden igen er blevet næsten uhyggeligt tydeligt. Derfor sætter vi kraft på både viden og involvering af publikum,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO. 

Som noget nyt bliver KVINFOs egen viden også i år bragt mere i spil. Videncentrets medarbejdere rykker med til 8. marts-fejring på Nørrebro Teater og fylder alle gange og kroge med viden og små aktiviteter. 

“Jeg håber, det bliver en aften, hvor vi får skabt rum for nye samtaler, bliver klogere og alle kan mærke fællesskabet og sammenholdet om at stå fast på rettigheder og insistere på, at diskussionerne om de her spørgsmål skal være vidensbaserede,” siger hun. 

Du kan se mere her

Dansk økonomi i topform – men nye trusler kan ændre spillet

Læs også: Dansk økonomi i topform – men nye trusler kan ændre spillet