IndsigtKvinder og minoriteter udsat for hadangreb – og det er ofte mænd, der står bag
En ny omfattende undersøgelse viser, at næsten hver 20. kommentar i den offentlige debat på politikeres og mediers Facebook-sider er et sprogligt angreb. Det er en lille, gruppe af overvejende mænd – ofte over 40 år – der står for en stor del af disse angreb, og kvinder og minoriteter er blandt de hyppigste ofre.
Den hidtil største kortlægning af had og angreb i den offentlige debat på Facebook, gennemført af TrygFonden og Analyse & Tal, bygger på en analyse af 73 millioner opslag og kommentarer. Konklusionen er tydelig: Tonen i den digitale debat er ofte rå, og særligt politikeres og mediers Facebook-sider fungerer som arnested for hadefulde kommentarer.
”Hver 20. kommentar lyder måske ikke af meget, men det er svært at forestille sig andre samtale-, debat- og deltagelsesformater, hvor hvert 20. indspark er hadefuldt eller anstødeligt som fx ”Han burde skydes” eller ”Hvornår holder den store so sin kæft”,” siger Mikkeline Thomsen, der er en af den nye rapports forfattere og partner i Analyse & Tal.
Etnicitet og køn er hyppige angrebspunkter
Af de hadefulde angreb er over en tredjedel baseret på individers eller gruppers etnicitet eller nationalitet. Herefter kommer angreb baseret på køn, hvor særligt kvinder – men også mænd – omtales nedsættende som fx ”kælling”, ”so” og ”luder”.
Derudover viser kortlægningen, at er vi glade for at angribe dem, vi er uenige med, med beskyldninger om at være ”imbecil”, ”spasser”, ”psykopat” eller lide af andre psykiske og fysiske funktionsvariationer.
Det er især på politikernes sider, at tonen kan være hård, og det er både politikeren selv, dennes kolleger, særlige befolkningsgrupper og andre debattører i kommentarsporet, som angrebene er rettet i mod. Undersøgelsen viser en klar tendens til, at det særligt er mænd – og især dem over 40 år – der står bag angrebene.
Mænd over 40 år står bag flest angreb
Det er især mænd – ofte over 40 år – der står bag de grove kommentarer. En lille gruppe af brugere tegner sig for en markant del af de sproglige angreb: 0,2 procent af brugerne står alene for 30 procent af alle angreb, og 1,5 procent dækker samtlige.
Blandt de navne, der hyppigst optræder i forbindelse med hadefulde kommentarer, topper Michael, Lars, Jan, Henrik og Jesper.
Sociale medier belønner had og konflikt
Kortlægningen viser også en bekymrende tendens: Facebook-opslag, der genererer mange angreb, får ofte flere interaktioner. Det betyder, at både politikere og medier indirekte får en fordel ved at poste indhold, der skaber ophedet debat – og dermed tiltrækker flere kommentarer, uanset tonen.
”Det er jo en god nyhed, at en betydelig del af angrebene bør kunne håndteres ved at moderere, hvordan en lille gruppe af borgere omtaler andre mennesker. Desværre viser kortlægningen også, at både medier og politikere får flere interaktioner på de opslag, der genererer mange angrebskommentarer. Denne sammenhæng giver ikke incitament til at forbedre debatten, og når vi kigger i data, ser vi opslag fra både medier og politikere, som er svære at tolke som andet end forsøg på at sætte ild i kommentarsporene,” siger Mikkeline Thomsen.
Borgerdrevne grupper holder tonen bedre
Til gengæld viser undersøgelsen, at debatten i borgerdrevne Facebook-grupper, hvor frivillige moderatorer styrer samtalen, er markant mindre præget af had.
”De borgerdrevne Facebook-grupper kan ikke se sig helt fri for sproglige angreb, men heldigvis er tonen langt bedre i disse fællesskaber end på politikernes og mediernes Facebook-sider, og det kan vi se, at borgerne opsøger. Men skal vi så bare acceptere, at vores medier og politikere er ”værter” for en meget hård onlinedebat på deres Facebooksider? Det synes vi ikke, fordi det bl.a. har den uheldige konsekvens, at stadig flere risikerer at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat eller stille op til offentlige embeder af frygt for angreb eller hadefulde kommentarer,” siger Christoffer Elbrønd.
Teknologi kan blive en del af løsningen
En potentiel løsning på den hårde tone kan være brugen af kunstig intelligens. Analyse & Tal har udviklet en AI, der med høj præcision kan identificere 3,2 millioner sproglige angreb ud af de 73 millioner analyserede kommentarer.
”Vi har nu for anden gang trænet en kunstig intelligens, der med ret høj præcision kan identificere 3,2 mio. sproglige angreb ud af 73 mio. opslag og kommentarer. Det er ikke svært at forestille sig, at teknologien også kunne anvendes som et moderationsværktøj, der kan hjælpe medier og politikere med at rydde op i kommentarsporet ved at identificere de hårdeste kommentarer,” siger Mikkeline Thomsen.