Indsigt

Kina overvejer at lade Elon Musk købe TikTok’s amerikanske aktiviteter

Kinesiske myndigheder undersøger muligheden for at sælge TikTok’s amerikanske aktiviteter til Elon Musk, hvis appen står over for et forbud i USA. Selvom Kina helst ser, at TikTok forbliver under ejerskab af moderselskabet ByteDance, bliver alternative løsninger nu diskuteret, ifølge anonyme kilder.

Kina overvejer at lade Elon Musk købe TikTok’s amerikanske aktiviteter
Foto: antonbe fra Pixabay
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 14. januar 2025

Højesteret i USA har antydet, at loven, der kræver salg eller nedlukning af TikTok i landet, sandsynligvis vil blive opretholdt. Selvom Kina helst ser, at TikTok forbliver under ejerskab af moderselskabet ByteDance, bliver alternative løsninger nu diskuteret, ifølge anonyme kilder. En mulig strategi er blandt andet at lade Elon Musk og hans platform X overtage TikTok og kombinere tjenesterne. Det skriver Bloomberg News.

Med en vurdering på 40-50 milliarder dollars er TikTok’s amerikanske forretning en værdifuld aktør, men et salg kræver grønt lys fra de kinesiske myndigheder, fordi TikTok’s avancerede algoritme anses for at være en strategisk teknologi, der er underlagt strenge kinesiske eksportregler.

ByteDance kæmper fortsat juridisk mod forbuddet, mens Elon Musk har udtalt, at han ikke støtter et TikTok-forbud i USA.

Stor interesse for TikTok

Der har også været stor interesse for at overtage TikTok’s amerikanske aktiviteter. Allerede i marts sidste år var Steve Mnuchin, som fungerede som finansminister under Donald Trumps første periode ude og annoncere, at han havde samlet en gruppe investorer for at købe TikTok. “Shark Tank”-medvært Kevin O’Leary fortalte i sidste uge Yahoo! Finance, at han er en del af en gruppe, der er parat til at betale op til 20 milliarder dollars for TikTok.

Dansk økonomi i topform – men nye trusler kan ændre spillet

Læs også: Dansk økonomi i topform – men nye trusler kan ændre spillet