Flere gange om ugen går Karen Sohne Hansen en tur rundt i nabolaget for at samle pant. De tomme dåser og flasker indløser hun og køber aktier for pengene. Målet er en investeringskonto med en million kroner og samtidig at inspirere andre til at finde det gratis guld på vejene.
Af Mille Skjold Madsen
Hver gang Karen Sohne Hansen ser en flaske eller dåse på sin vej, samler hun den op. Det har hun med hjemmefra. Hendes farfar ejede en sodavandsfabrik, og hendes far har også altid samlet pant ud fra mottoet: “Man går ikke over gratis penge.”
Derfor har Karen også altid samlet alle flasker og dåser op, som hun har fundet på sin vej, og i sin tidligere klasse gik hun også under navnet Panteren, fordi hun pantede penge til at holde en fest for klassen. Så man kan nok godt sige, at pant altid har været en del af Karens liv.
Men i foråret sidste år havde hun en samtale med sin lillebror, som udfordrede hende.
“Min lillebror er meget optaget af investering som formand for Fyn-afdelingen for Dansk Aktionærforening, og på en køretur sagde han til mig, at jeg skulle overveje at få mig et sidehustle, hvor jeg kunne tjene penge som kunne investeres og gøre mig økonomisk uafhængig,” fortæller Karen Sohne Hansen, som bor på Fyn og til daglig studererer på en 3-årig HF for ordblinde. Hun er derfor på SU og måtte tænke i kreative tanker, hvis hun skulle få råd til at investere på et skrabet studiebudget.
Derfor begyndte Karen at gå ture flere gange om ugen for at finde pant, som hun kunne investere pengene fra i aktier. Hun går typisk i en time ad gangen, og ofte er det mellem aftaler, og hvis hun alligevel skal finde på noget at lave mellem skole og et arrangement, så samler hun lidt pant op på vejen. Forsynet med sin bæltetaske, håndsprit, gribetang og to tomme poser leder hun efter pant. Det kan være i byen eller ved store arrangementer, men man kan også finde pant på en villavej.
“Det vildeste jeg har prøvet er, at jeg kom tilfældigt forbi en fodboldbane, hvor nogle unge havde holdt fest. Der var måske omkring 800 dåser på den bane, og jeg brugte flere timer på at samle dem op. Der var så kun 41 dåser, som kunne gå i flaskeautomater, men så hygger jeg mig derhjemme om aftenen med at rette resten ud.”
Bevægende livshistorier
Selvom Karen har samlet pant op mere eller mindre tilfældigt hele sit liv, så var det en anden verden at blive panter. Det var en overvindelse i starten for Karen at stå på vejen med hovedet nede i skraldespanden for at finde pant, og hun tænker også over sit selvbillede ved at stå der.
“Folk henvender sig for at spørge, om jeg vil have penge til mad. De tror, jeg er fattig, men så fortæller jeg dem, at jeg panter for at kunne investere pengene, og så får vi en snak om det,” fortæller Karen, som møder mange andre pantere på sin vej. Alle med hver deres historie. Der er bedstemoren som panter for at give børnebørnene julegaver, og en pensioneret socialpædagog som donerer al sin pant til psykiatrien. Panterne deler også tips til, hvorhenne det er godt at pante, men der er også konkurrence om pantområderne. Det fandt Karen hurtigt ud af, da hun begyndt at pante.
“Lige da jeg var startet med at pante, mødte jeg en anden panter, der råbte “Politiet kommer!”. Jeg blev helt bange for, om jeg gjorde noget forkert, og selvom jeg stod på en offentlig vej med min pant, så skyndte jeg mig hjem. Men så gik det op for mig, at det jo var et trick til at skræmme nye pantere væk.”
1 million kr.
Hver gang Karen har pantet for 300 kr., sætter hun pengene ind på sin investeringskonto og investerer i passive indeksfonde, som ikke koster gebyrer. Det er den billigste måde at investere på, når man gerne vil sprede sin risiko og investere mindre beløb ad gangen.
Karen startede i foråret 2022 og har indtil videre samlet 3.700 flasker og dåser og har 4.300 kr. stående på sin investeringskonto (januar 2023). Hun udfordrer hele tiden sig selv til at nå et større mål hver uge, og planen er, at pengene skal blive til en million kr. over tid.
“Jeg kan godt lide at sætte ambitiøse mål for mig selv, og jeg er utrolig drevet af den indre konkurrence med mig selv. Det er også derfor, jeg læser på HF, for drømmen er, at jeg en dag kan blive børnepsykolog, og det skal min ordblindhed ikke stoppe mig i at forfølge,” fortæller Karen.
Man kunne måske få tanken, at det tidsmæssigt vil være nemmere for Karen at tage et deltidsarbejde, men sådan ser hun ikke på det.
“Pant kræver ikke noget af mig. Der er ingen krav om at møde op på et bestemt tidspunkt, eller at jeg skal have en uddannelse for at gøre det. Alle kan pante, og så er det også ret terapeutisk for mig at gå en tur med en lydbog i ørerne og samle lidt penge på vejen”.
Pant er tabu
Karen oplever stadig, at det er meget tabuiseret at tale højt om, at man panter. Derfor har hun besluttet at dokumentere sin pantrejse på Instagram under profilnavnet @panterenpaatur, hvor hun viser sine pantture og inspirerer andre til at se, hvor meget man kan få ud af sin pant. I kølvandet på de økonomiske krisetider får hun nu endnu flere henvendelser fra følgere, som gerne vil vide, hvordan man kommer i gang med at pante.
“Hvert år går pantflasker og -dåser til en værdi af 125 millioner kr. tabt, og det er da mange penge, der ligger derude og bare venter på at blive samlet op. Pant gør ikke så meget væsen af sig, så man skal gøre en indsats for at finde det, og det skal vi få øjnene op for. Både for klimaet, men også for pengene,” fortæller Karen og tilføjer, at hun også er blevet mere bevidst om sit forbrug ved at pante.
“Lige pludselig virker et par nye sko ikke så tiltalende, hvis jeg gør prisen op i, hvor lang tid det ville tage mig at pante samme beløb, så det har da også gjort noget positivt for mit forbrug, og min investeringsrejse har givet mig en masse selvtillid, så nu overvejer jeg at stille op til vores lokalbestyrelse i Dansk Aktionærforening”.
Faktaboks
Skal du betale skat, når du panter?
Det er uklart, om du kan risikere at blive beskattet, når du panter. Skattestyrelsen skriver: “Det afhænger det af den konkrete situation, herunder af omfanget og om der er tale om systematisk indkomsterhvervelse ved indsamling af flasker. Der er således ikke en præcis grænse for, hvornår et indtjent beløb eller et vist antal indsamlede flasker udløser skattepligt”.
Reglerne blev aktuelle i 2020, hvor en sag om hjemløse Henning var oppe i medierne. Han havde gennem otte år frasagt sig sociale ydelser som hjemløs og i stedet levet af pengene fra de indsamlede pantflasker og som sælger af avisen Hus Forbi, men han skulle pludselig betale indkomstskat, fordi hans indsamling af pant var systematisk og en indkomst, som han levede af.
På spørgsmålet om man skal beskattes af pant, svarede daværende skatteminister Morten Bødskov på spørgsmål i Folketinget d. 3. januar 2020:
“Lad mig i forhold til det konkrete spørgsmål her slå fast, at den almindelige dansker så at sige, der samler en flaske op fra gaden og indløser pant, jo ikke skal beskattes af flaskepant”.
Karen Sohne Hansen har derfor selv kontaktet Skattestyrelsen for at høre, om hun falder under den kategori, som hedder at gøre det til ens levevej, men har endnu ikke kunne få et konkret svar. Som udgangspunkt har de meddelt, at hendes pant ikke er beskattet, da hun ikke panter systematisk, men samler pant op, når hun er ude og gå tur. Hun tror også, at mange er stille med, at de panter, fordi skattereglerne er en gråzone.
“Selvom jeg ikke har fået et konkret svar fra Skattestyrelsen, har jeg har besluttet at være åben på de sociale medier, fordi jeg vil gerne inspirere andre til at samle pant op. Og skulle jeg ende med at betale skat af det, så er det prisen værd for at inspirere andre”, siger Karen Sohne Hansen.