IndsigtInflationens små hop vækker bekymring i eurozonen
Inflationen i eurozonen steg til 2,0 % i oktober, drevet af højere energi- og fødevarepriser, mens kerneinflationen forblev uændret, hvilket udfordrer ECB’s rentepolitik.
Inflationen i euroområdet steg i oktober til 2,0 procent efter at have ligget på 1,7 procent i september. Ifølge chefanalytiker fra Danske Bank, Bjørn Tangaa Sillemann, er energipriser og særligt oliepriser hovedårsagen til stigningen.
“Energi trækker mindre ned, og højere oliepriser har en stor betydning. Fødevarepriserne bidrager også til denne stigning,” forklarer han og tilføjer, at den seneste udvikling på oliemarkedet dog igen har dæmpet presset en smule, hvilket styrker forbrugernes købekraft.
Selvom kerneinflationen forblev uændret på 2,7 procent, er det stadig et problem. “September gav et glimt af håb, da prisstigningerne på tjenester så ud til at aftage,” siger Bjørn Tangaa Sillemann. “Men tallene fra oktober viser, at fart på tjenestepriserne ikke er aftaget. De stiger i et tempo, der svarer til en årlig inflation på omkring 4 procent, hvilket er alt for hurtigt.”
Samtidig viser nye ledighedstal fra september, at euroområdets arbejdsløshed faldt til rekordlave 6,3 procent.
“Det er et signal om, at arbejdsmarkedet stadig står stærkt, og det kan være med til at holde inflationen oppe,” forklarer Bjørn Tangaa Sillemann.
Den økonomiske situation minder om en balanceakt for Den Europæiske Centralbank, ECB, som både forsøger at holde inflationen i skak og samtidig undgå recession. Dette har gjort investorer mere forsigtige, og sandsynligheden for en rentenedsættelse ved ECB’s decembermøde er nu faldet til omkring 20 procent.