Halvdelen af byen går på pension: Her topper antallet af ældre i Danmark i 2045

Vi danskere lever længere og får færre børn – og det betyder, at Danmarkskortet kommer til at ændre sig markant de kommende årtier. Allerede i dag er 27 procent af befolkningen over 60 år, men i 2045 er det tal steget til 31 procent. Og de ældre bliver også ældre: Andelen af +80-årige stiger fra 5 til 9 procent.

Men det er ikke hele landet, der ældes i samme tempo. I nogle kommuner bliver det meget mærkbart i de kommende år.

Læsø er kun begyndelsen

I dag er Læsø den eneste kommune i landet, hvor over halvdelen af borgerne har rundet de 60 år. Men i fem andre – Fanø, Samsø, Ærø, Langeland og Odsherred – er man allerede tæt på.

I 2045 ser det dog ud til, at hele 14 kommuner vil være der. Det drejer sig bl.a. om Frederikshavn, Lemvig, Struer, Gribskov, Halsnæs, Tønder, Lolland og Vordingborg – ud over de nævnte ø-kommuner.

Ifølge Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden, er det en udvikling, vi skal tage alvorligt:

”I dag er det i høj grad et ø-fænomen, men om bare 20 år, er det noget, der vil præge en stribe af de kommuner, der ligger langt fra storbyerne. Vi må indse, at det kommer til at ændre en lang række af vores mindre lokalsamfund,” siger han.

Beregningerne stammer fra bogen Danmark går i gråt? skrevet af professor Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen selv. Her dykker de ned i, hvordan den grånende befolkning kan påvirke både samfundsøkonomien og det nære liv i landets yderområder.

Flere ældre – færre unge

Udviklingen skyldes blandt andet, at yngre mennesker flytter mod de store byer som København, Aarhus og Odense – og bliver der. Der er både uddannelser, job og storbyliv. Det efterlader yderområderne med en stigende andel ældre borgere.

Samtidig er de ældre generationer – de såkaldte babyboomere – væsentligt større end de yngre. Der blev fx født omkring 88.000 børn om året lige efter krigen. I 90’erne var tallet kun 60-70.000 årligt.

Og det har konsekvenser.

”Når der bliver flere ældre i samfundet, smitter det af på både kommunens økonomi, arbejdsmarked, boligmarked og kulturliv. Lokalpolitisk set bliver de mange ældre også en magtfuld vælgergruppe, som kan sætte et tungt præg på lokale politiske prioriteringer,” siger Jan Rose Skaksen.

Derudover kan det også blive en kommunal økonomisk udfordring, hvis størstedelen af kommunens borgere er gået på pension.

”Der er jo ikke noget galt med folk over 60 år – de er mange steder en stor ressource ikke mindst kulturelt og i foreningslivet – og flere af dem vælger også at arbejde til de er et stykke oppe i 60’erne. Men overordnet set er det en gruppe, som enten har forladt arbejdsmarkedet eller kommer til at gøre det i løbet af få år. Det betyder, at de ikke længere betaler så meget skat, og også at de lokale arbejdsgivere kun i en vis grad kan finde arbejdskraft blandt de +60-årige. Og hvis de bliver boende til de er i 70´erne og 80´erne, får mange af dem brug for hjælp og pleje, som er en betydelig udgift for kommunen,” siger han.

Læs også: “Det føltes som et forræderi”: Canadas små virksomheder vender USA ryggen