Investering

Guide til obligationer: Sådan køber du dem

Obligationer anses ofte som en sikker havn i perioder med økonomisk eller geopolitisk usikkerhed, som vi ser i dag. I modsætning til aktier, der kan være meget volatile på kort sigt, giver obligationer ofte en stabil indtjening, som over tid kan føre til et lavere, men mere stabilt, afkast.

Guide til obligationer: Sådan køber du dem
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 28. oktober 2024

Hvad er obligationer, og hvordan tjener man på dem?

En obligation fungerer grundlæggende som et lån, hvor du, som obligationsindehaver (långiver), låner penge til en udsteder (låntager). Du kan opnå afkast på to måder: Enten ved at modtage renteudbetalinger eller ved at sælge obligationen til en højere pris end købsprisen.

Kurserne på obligationer bevæger sig ofte omvendt af aktiemarkedet – falder aktiekurserne, stiger obligationskurserne, og omvendt. Dette gør dem til et populært supplement til aktier. Som aktier handles obligationer på børsen, og du kan købe dem via investeringsforeninger og ETF’er.

Obligationer har generelt en lavere risiko end aktier, men der er stadig risici at være opmærksom på, især kreditrisiko og renterisiko.

Nordnet gør det billigere at købe aktier

Læs også: Nordnet gør det billigere at købe aktier

Hvad er varighed og kreditrisiko?

Varighed: Varigheden af en obligation angiver kursrisikoen i forhold til renteændringer:

  • Høj varighed betyder større risiko.
  • Hvis en obligations varighed er 10 år, vil kursen ændre sig ca. 10 % ved en renteændring på 1 %. Eksempelvis, hvis en obligation købes til kurs 100 og renten stiger med 1 %, vil kursen falde til cirka 90.

Kreditrisiko: Kreditrisikoen er risikoen for, at låntageren ikke kan betale lånet tilbage:

  • Jo dårligere kreditvurdering, jo højere er risikoen og dermed også renten, som kompensation for den større risiko.
  • Selskaber med lavere kreditvurdering tilbyder højere renter, men også en større sandsynlighed for, at lånet ikke kan betales tilbage.

3 typer af obligationer

1. Danske obligationer: Disse består hovedsageligt af stats- og realkreditobligationer og inddeles ofte i korte, mellemlange og lange obligationer. Risikoen er relativt lav, men lange obligationer kan stadig opleve betydelige kursudsving.

2. Virksomhedsobligationer: Disse kan være “investment grade” eller “high yield” (også kaldet “junk bonds”). De har typisk højere risiko og afkast end danske statsobligationer.

3. Obligationer fra højrentelande (EM): Obligationer fra såkaldte Emerging Markets som Brasilien, Mexico og Indonesien er mere risikable, men tilbyder højere renter. De udstedes ofte i enten “hård” valuta (USD, EUR) eller lokal valuta.

Hvordan køber man obligationer?

Mange enkeltobligationer kan købes af private investorer på samme måde som aktier, selv for små beløb. Nogle virksomhedsobligationer handles dog kun i større beløb og kan være mere vanskelige at erhverve.

Brian Buus Madsen, investeringsanalytiker hos Nordnet, anbefaler dog forsigtighed ved køb af virksomhedsobligationer.

“Jeg vil ikke anbefale, at man selv investerer i virksomhedsobligationer, for det er usikkert og besværligt. Hvis virksomheden går konkurs, kan man miste alle sine penge, og man skal også selv stå for indberetning til Skattestyrelsen. Derfor vil jeg anbefale, at man køber obligationer i en investeringsforening eller ETF, hvor du køber ind i flere hundrede eller tusinder af obligationer på samme tid inden for en bestemt kategori. Det spreder din risiko betragteligt og sikrer dig mod store tab, hvis en af virksomhederne skulle gå konkurs,” har han tidligere udtalt til Økonomista.dk

Ved at købe gennem en investeringsforening eller ETF kan du opnå en bredere eksponering, som kan reducere risikoen betydeligt og give adgang til en stabil, diversificeret portefølje af obligationer.

Bitcoin på himmelflugt efter Trump sejr

Læs også: Bitcoin på himmelflugt efter Trump sejr