Indsigt

Forbrugerne bruger ikke penge, men det kan de ikke mærke hos smykkekoncernen Pandora

Selvom forbrugerne fortsat er mærket af inflationen og holder igen med at bruge penge, så er det ikke noget, de kan mærke hus smykkekoncernen Pandora. 

Forbrugerne bruger ikke penge, men det kan de ikke mærke hos smykkekoncernen Pandora
Foto: Pressefoto Pandora
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 7. november 2024

Den danske smykkekoncern har offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal, som viser en omsætningsstigning på 11 procent i forhold til samme periode sidste år. Det skriver Ritzau. Pandora opnåede en rekordomsætning på 6,1 milliarder kroner i kvartalet. 

“Vi er meget tilfredse med de stærke resultater i dette kvartal, især taget den aktuelle økonomiske situation i betragtning,” udtaler administrerende direktør Alexander Lacik i forbindelse med regnskabet.

Ud af væksten på 12 procent kan syv procent tilskrives øget salg i eksisterende butikker, mens fem procent stammer fra nyåbnede butikker.

Tilbagegang i Kina

I Europa steg salget beskedent med fire procent, mens de amerikanske butikker kunne rapportere en vækst på seks procent. I Kina gik det dog tilbage med 33 procent, primært på grund af en lavere markedsføringsindsats.

På baggrund af de gode resultater har Pandora opjusteret sine forventninger til omsætningsvæksten for hele 2024. Tidligere forventede man en vækst på mellem 9 og 12 procent, men nu forventes væksten at ligge mellem 11 og 12 procent.

Butiksdøden har også ramt København

Læs også: Butiksdøden har også ramt København