I alt for mange år har vi opgjort værdien i samfundet ud fra kroner og øre, men debattør, aktivist og foredragsholder Emma Holten mener, vi skal tage et opgør med den tankegang. Hun siger i stedet, at tiden er klar til en feministisk økonomi, hvor værdier som ulønnet omsorgsarbejde, biodiversitet og mindre arbejde skal værdisættes.
Af Mille Skjold Madsen
Foto: Lukas Renlund
“Hvad er vi værd?” Det spørgsmål stiller feminist, debattør og aktivist Emma Holten. Hun har taget kampen op mod – hvad hun mener – er et forældet patriarkalsk økonomisystem, hvor værdien i samfundet udelukkende måles i et BNP, der kun medtager pengetransaktioner på køb og salg af ting og ydelser samt investeringer.
“Et af de store problemer med den økonomiske model er, at den ikke værdisætter alt det ulønnede omsorgsarbejde, som kvinder ofte udfører. Det kan være at tage opvasken eller være mere sammen med sine børn, som lige nu ikke med, men det burde det,” mener Emma Holten.
Hun påpeger desuden, at problematikken med de økonomiske modeller også er, at de tager udgangspunkt i, at vi alle handler og tænker ens.
“Gennemsnitsmennesket er baseret på ideer fra oplysningstidens mænd, som mente, at mennesket altid søgte at optimere deres økonomiske gevinst. Sådan er mennesker bare ikke. Hver dag gør mange noget, der ikke giver dem flere penge mellem hænderne som at tage opvasken, gå ned i tid, hjemmepasse eller blive gravid.”
Fortællingen om kvinden som en underskudsforretning
Emma Holtens interesse for feministisk økonomi startede for alvor, efter hun læste en artikel med overskriften: “Kvinder er en underskudsforretning for staten”. Artiklen berettede, hvordan kvinder bruger mere tid i hjemmet end på arbejde og derfor ikke skaber så meget værdi for samfundet.
“Det forstod jeg ikke. Jeg ser kvinder arbejde hårdt hele tiden for at få arbejde, familieliv og det hele til at hænge sammen. Det gjorde mig nysgerrig på at finde ud, hvorfor vi ser sådan på kvinders værdi.”
Opgørelsen tog kun højde for hvor meget lønnet værdi, man skaber for samfundet, og mens mænd i gennemsnit bliver en ekstra time på arbejde, så bruger kvinder i gennemsnit en time mere om dagen på arbejde i hjemmet som fx at tage opvasken eller gøre rent.
Sammenlagt bliver det til ni fuldtidsuger om året af ulønnet arbejde, som kvinder laver, samtidig med at deres arbejdsindkomst falder 30 procent, så snart de får deres første barn og forbliver lavere end partnerens resten af deres karriere.
“Vi kvinder er ikke en underskudsforretning, men det er i vores samfund lavt økonomisk værdisat at drage omsorg for andre mennesker. Men alt det ulønnede omsorgsarbejde, som kvinder skaber, er netop med til at skabe stor værdi for samfundet. Det måler vi bare ikke,” siger Emma Holten.
Fremtidens samfund
For Emma Holten stopper det dog ikke ved kun at begynde at værdisætte mere end bare penge. Hun taler om balance mellem hjem og arbejde, kortere arbejdsuger, mere ferie og fokus på biodiversitet.
“Selvfølgelig skal vi vækste, men hvem siger, det skal være BNP, der skal være succesbarometeret? Vækst kan jo også være i glæde eller effektivitet, og det behøver jo ikke at være uøkonomisk at fokusere på flere parametre,” siger Emma Holten, som også mener, at vi stoppe med at sætte en barriere for drømmene ved at sige nej.
“Jeg kunne godt tænke mig, at økonomi skulle blive et felt, vi alle kunne have en holdning til, så vi kunne begynde at udfordre den tankegang, der er i dag. Vi bliver hele tiden mødt af argumentet om, at vi fx ikke har råd til kortere arbejdsuger, men hvorfor prøver vi ikke at regne på det? Der var også engang, hvor vi arbejdede om lørdagen, og da vi fik fri gik verden da ikke under, så hvem siger, at den gør det nu?” siger Emma Holten og nævner også de typisk kvindelige omsorgsfag i det offentlige som et område, som også lider under, at de eksisterende økonomiske modeller har svært ved at måle den værdi, de skaber.
“Hvis man tager de lønnede omsorgsfag, så opfattes deres løn som en udgift for samfundet, hvor vi ikke måler på den værdi, de skaber, ligesom vi gør med en, der sælger en banan. Fx giver en ekstra pædagog på stuen jo først værdi langt ude i fremtiden, når børnene er vokset op og blevet voksne, der oplevede en rar tid i børnehaven, fordi der var tid til dem. Men flere pædagoger måler vi ikke som værdi, kun en udgift,” siger Emma Holten og nævner også sygeplejerskernes strejke, som en sag, der har den økonomiske model imod sig.
“Sygeplejerskernes arbejde er vigtigt for samfundet, men fordi vi ser alt, hvad der ikke i dag kan måles i penge som følelsesmæssige argumenter, så taber de kampen, og det er jo egentlig interessant, fordi økonomi netop handler så meget om følelser. Hvor kan vi lide at arbejde? Hvor mange børn har vi lyst til at få? Hvor drømmer vi om at bo?”
Er vi klar til feministisk økonomi?
Den feministiske økonomi er dog heller ikke nogen ny tankegang. Allerede i 1970’erne og 1980’erne talte bl.a. den newzealandske politiker og aktivist Marilyn Waring om feministisk økonomi, hvor tanken om, det ikke kun er penge som værdisættes i samfundet, som er et parameter, vi kan måle på.
“Det er en supertanker, der skal vendes i samfundet, men jeg tror, vi er klar til at tænke økonomi på en ny måde. Feministisk økonomi handler jo ikke kun om kvinder, men om historisk feminine værdier, som altid har været devalueret og nu skal til at værdisættes. Og det kommer også mænd til gode,” siger Emma Holten og påpeger også, at det i første omgang handler om, at vi begynder at blande os i økonomi – også selvom vi ikke synes, vi er eksperter.
“Man behøver jo ikke forstå alle grafer og termer for at have en holdning til økonomi. Jeg har i mange år oplevet, at den økonomiske verden er sindssyg lukket og maskulin. Det skal vi have ændret på, så alle kan få lov til at have en holdning til, hvordan vi gerne vil bygge vores samfund.”
Om Emma Holten
Feminist, debattør og aktivist.
Uddannet i Litteraturvidenskab og Moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet.
Blev landskendt og verdenskendt med projektet Samtykke i 2014, efter hun selv fik lækket private nøgenbilleder på nettet tre år før.
Hun har siden markeret sig i flere feministiske sammenhænge, senest feministisk økonomi.
Foredragsholder og arbejder som kønsekspert hos hjælpeorganisationen Oxfam Danmark.
