Indsigt

Elon Musk sagsøger Lego

Den amerikanske milliardær Elon Musk har udvidet en retssag, der nu også omfatter den danske legetøjsproducent Lego.

Elon Musk sagsøger Lego
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 2. februar 2025

Ifølge den amerikanske medieorganisation NPR blev sagen først indgivet ved en føderal domstol i Texas sidste sommer, men nu er også virksomheder som Nestlé, Colgate-Palmolive og Shell International blevet inddraget.

Retssagen startede oprindeligt mod World Federation of Advertisers (WFA), en organisation for annoncører verden over. Grunden? 18 virksomheder droppede deres annoncekøb hos X, tidligere kendt som Twitter, efter at Musk købte platformen i 2022.

De 18 virksomheder var alle en del af Global Alliance for Responsible Media (GARM), en undergruppe af WFA. Ifølge retssagen skar flere andre medlemmer i netværket også drastisk ned på deres annoncering på X/Twitter efter Musks overtagelse.

Elon Musk er derfor stadig i konflikt med store annoncører, som ikke er helt tilfredse med den retning, X har taget siden han kom til roret.

Elbilsproducent vil have DeepSeek teknologi i alle deres biler

Læs også: Elbilsproducent vil have DeepSeek teknologi i alle deres biler