IndsigtDebattør satte fokus på løngab – så stak kommentarfeltet af. “Det hæmmer debatten, når man ikke vil anerkende, at der er et løngab”
Da debattør Birgitte Baadegaard satte fokus på det veldokumenterede løngab mellem kønnene i en podcast, blev hun mødt med massiv kritik i kommentarfeltet, hvor mange benægtede eksistensen af uligeløn. Hun mener, at fornægtelsen af problemet hæmmer debatten og fastholder gamle strukturer.
Der er stadig ikke økonomisk ligestilling i Danmark. Det viser gentagne undersøgelser og statistikker, og tager man bare en af dem, som er data fra Danmarks Statistik, så viser de, at løngabet mellem mænd og kvinder er på 12,2 %.
De 12,2 procent er et gennemsnit, hvilket betyder, at der kan være større eller mindre løngab i forskellige brancher. Blandt forfattere er løngabet fx 17,8 %, mens det for tjenere er 7,2 %.
Fordi løngabet er så veldokumenteret i undersøgelser og data, havde Birgitte Baadegaard, debattør og forfatter til “Manifest for kvinder” og “Lige er ikke det samme som ens”, ikke tænkt, at det ville kaste så meget kritik af sig, da hun deltog i Ludvigs podcast, hvor de bl.a. talte om ligeløn. Men hurtigt flød kommentarfeltet til opslaget omkring podcasten over med kommentarer om, at der er ligeløn i Danmark.
En skrev:
“Alle der har arbejdet professionelt med løn og køn i Danmark, de ved, at der er ligeløn…”
Og en anden kommentar skrev:
“…hvorfor skal det gøres til mandens problem, at han tjener mere, det er mig stadig en gåde.”
Blev du overrasket over, at de kritiske kommentarer omkring ligeløn?
Der er efterhånden intet, der kan overraske mig, men jeg blev alligevel lidt paf over omfanget af reaktionen. Tråden blev længere og længere og viklede sig ind i et helt spind af alverdens andre mere eller mindre relaterede emner: Vold mod kvinder, mænds manglende kontakt med deres børn, lesbiske par… og alverdens andet, hvor jeg sad og tænkte: Hvordan havnede vi lige her?
Samtidig viste tråden mig, hvor følsomt dette emne er, og hvor stor fornægtelsen og uvidenheden er. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der sidder nogle forladte mænd i samfundet og som føler sig smidt under bussen af både systemet og kvinderne. Men når den situation så åbenbart berettiger til skråsikkert at påstå, at der findes ligeløn i Danmark, hopper kæden af.
Det er utroligt, at vi har mænd i dette land, som år efter år ignorerer forskeres og specialisters resultater og i stedet finder deres egen sandhed, der passer bedre ind i deres model af verden – men når det kommer til, at kvinder i samfunds-regnestykket betragtes som ’et underskud’, hører vi ingen brok.
Michael Kimmel belyser i sin TED talk dette paradoks – den kan varmt anbefales at se, ikke mindst for mænd. Michael Kimmel forklarer om bias og mænd i fornægtelse på en måde, så den blinde vinkel kan ses – også af mænd. Nok også fordi han er… en mand. For bias findes jo også her: Man(d) vil helst bevare sin model af verden – indtil en med autoritet kan få os til at udvide vores blik.
Er det problematisk for debatten om ligeløn, hvis udgangspunktet for at tale om den, ikke er den samme?
Så længe vi accepterer, det er rimeligt at tale OM, der findes uligeløn i Danmark og ikke AI, der findes uligeløn, så hæmmer det debatten og indbyder til, at gamle strukturer får lov at bestå.
Det gør de så rigeligt i forvejen – men der er jo ikke noget at sige til, emnet år efter år får en tur i vridemøllen, for vi har også politikere, der siger, at vi har ligeløn, og at kvinder selv er ’ude om’, at de ikke har samme muligheder i karrieren.
Det bliver en gordisk knude, som Danmark bliver ved med at være viklet ind i. Fordi vi – både mænd og kvinder – ikke anerkender, vi har et gigantisk problem: Kvinder er ikke reelt ligestillede, selvom de formelt er det – og de er slet ikke ligeVÆRDige. Hvilket er hele forudsætningen for at skabe ligestilling, der virker.