De rigeste fik 15 procent mere, mens almindelige danskere led under inflation

De rigere er blevet rigere. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For mens den rigeste procents indkomster i høj grad oversteg inflationen, udviklede de reale indkomster i midten af indkomstskalaen sig negativt. I 2023 oplevede den rigeste procent en real indkomstfremgang på 14,8 procent, mens medianindkomsten faldt med 0,6 procent.

”Når de rige på den måde er stukket af, skyldes det især, at det var et godt aktieår. Mens inflationen åd sig ind på almindelige danskeres indkomster, var der fest blandt de velhavende på aktiemarkederne,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det seneste årti er indkomstgabet øget

Analysen viser også, at siden 2013 er den rigeste procents indkomster steget med knap 60 procent svarende til cirka én million kroner efter skat i gennemsnit.

I samme periode har den typiske dansker, medianen, oplevet en indkomstfremgang på knap 9 procent svarende til 23.163 kroner.

”Når indkomstgabet mellem de rigeste danskere og resten af befolkningen er steget så markant det seneste år, er det på mange måder en videreførelse af udviklingen det seneste årti,” siger Sune Caspersen.

Nye skattetiltag

Fra 2026 indføres den såkaldte top-topskat, der rammer indkomster på over 2,5 millioner kroner om året, men det vil ikke have den tilsigtede effekt, mener Sune Caspersen.

”Top-topskatten er målrettet personer med de højeste indkomster, men den er desværre hullet som en si, så den vil ikke virke efter hensigten. Den omfatter nemlig ikke aktie- og kapitalindkomst. Det betyder, at man som virksomhedsejer ret simpelt kan omgå skatten ved at udbetale udbytte i stedet for løn,” siger Sune Caspersen.

”Hullet i top-topskatten kan lappes ved at udvide skattebasen for top-topskatten til også at omfatte aktie- og kapitalindkomst,” siger Sune Caspersen.