IndsigtDe rige er blevet rigere. Formuer voksede med 40 milliarder hver dag sidste år
Formuerne hos verdens rigeste steg i 2024 med svimlende 14.500 milliarder kroner – tre gange mere end året før, afslører en ny rapport fra Oxfam.
Rapporten offentliggøres netop som verdens elite samles til World Economic Forum i Davos. Samtidig indsættes Donald Trump igen som USA’s præsident, støttet af Elon Musk, verdens rigeste mand, og flankeret af en administration med mindst 13 milliardærer.
Vækst blandt verdens rigeste
Antallet af dollar-milliardærer steg fra 2.565 i 2023 til 2.769 i 2024. I gennemsnit voksede deres formuer med 40 milliarder kroner om dagen. Samtidig viser rapporten, at mange af disse formuer ikke udelukkende er et resultat af nytænkning og innovation – mere end en tredjedel stammer fra arv. Ud af verdens 3.323 milliardærer er 13 % (eller 431) kvinder, viser Altrata Billionaire Census.
”Vi har tidligere sagt, at vi var på vej mod milliardærernes tidsalder, nu må man sige, at vi står midt i den. Dette bør være et wake-up call for hele verden, at en lille superrig elite bliver ved med at tilegne sig mere og mere af verdens velstand og ikke mindst magt, mens millioner stadig fastholdes i fattigdom,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.
Ulighed globalt og i Danmark
Rapporten belyser også forskellen mellem verdens rigeste og fattigste. På globalt plan lever 44 % af verdens befolkning under Verdensbankens øvre fattigdomsgrænse på cirka 50 kroner om dagen. I Danmark voksede formuerne hos landets 28 dollar-milliardærer med 79 milliarder kroner i 2024, hvilket svarer til en stigning på 8,7 %, renset for inflation.
Samtidig påpeger rapporten, at lav- og mellemindkomstlande oplever store økonomiske udfordringer. Mange af disse lande betaler store summer i gæld til højindkomstlande, hvilket reducerer mulighederne for investeringer i uddannelse, sundhed og infrastruktur.
Oxfam: Beskat de superrige
Oxfam opfordrer til en mere balanceret økonomisk fordeling og anbefaler øgede skatter på de højeste indkomster samt en global aftale for beskatning af de superrige. Ifølge rapporten kan en reduktion af ulighed også bidrage til hurtigere fattigdomsbekæmpelse.
“De ultrarige kan godt lide at fortælle os, at det kræver dygtighed, mod og hårdt arbejde at blive rig. Men sandheden er, at meget rigdom tages, ikke skabes. Så mange af de såkaldte ‘selvskabte’ er faktisk arvinger til enorme formuer, der er gået i arv gennem generationer af ufortjente privilegier. Det fastholder et nyt aristokrati, hvor rigdom og magt forbliver låst i hænderne på nogle få,” siger Lars Koch.
“I mellemtiden bliver de penge, der desperat er brug for i alle lande til at investere i lærere, klimaløsninger og skabe gode job, overført til de superriges bankkonti. Det er ikke kun dårligt for økonomien – det er dårligt for menneskeheden,” fortsætter Lars Koch.