Indsigt

Chok i Tyrkiet: Istanbul-borgmester anholdt – aktiemarkedet falder

Efter anholdelsen af Istanbuls borgmester Ekrem İmamoğlu, som var favorit til at blive oppositionens præsidentkandidat, faldt både det tyrkiske aktiemarked og liraen kraftigt.

Chok i Tyrkiet: Istanbul-borgmester anholdt – aktiemarkedet falder
Foto: Hilmi Hacaloğlu / Wiki Commons
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 19. marts 2025

Det tyrkiske aktiemarked og den tyrkiske lira er faldet kraftigt efter den overraskende anholdelse af Istanbuls borgmester Ekrem İmamoğlu, en af præsident Erdogans største rivaler. Det skriver CNBC.

Ekrem İmamoğlu, der var favorit til at blive oppositionens præsidentkandidat, blev anholdt på anklager om terror og organiseret kriminalitet – anklager, som han og hans parti CHP afviser.

“Vi står over for et kupforsøg mod vores næste præsident,” siger CHP-formand Ozgur Ozel.

Arrestationen kommer få dage før CHP’s planlagte primærvalg, hvor Ekrem İmamoğlu var favorit til at vinde. Ifølge tyrkiske medier er over 100 andre personer fra CHP også eftersøgt af myndighederne.

Aktiemarkedet reagerer

Den tyrkiske lira nåede et rekordlavt niveau på 40,96 mod dollaren, mens BIST 100-indekset (det tyrkiske aktieindeks) faldt op til 7%, inden det stabiliserede sig. Samtidig rapporteres der om begrænset adgang til sociale medier som X, YouTube og Instagram i Tyrkiet.

Analytikere ser anholdelsen som et tegn på, at Erdogan forsøger at eliminere en farlig rival.

“Dette er et kunstigt forsøg på at manipulere politik,” siger Can Selcuki fra Research Istanbul.

Snyder Tesla med kilometertælleren? Det mener en ejer i Californien

Læs også: Snyder Tesla med kilometertælleren? Det mener en ejer i Californien