IndsigtAustralian Open 2025: Så meget kan spillerne vinde
Australian Open 2025 har sat rekord med en samlet præmiepulje på hele 96,5 millioner dollar – en stigning på over 11 % fra sidste år.
I år, som tidligere, får både den kvindelige og mandlige vinder i singlerne præcis samme præmiebeløb, hvis de vinder. Nemlig $3,5 millioner australske dollars.
Allerede i 1984 blev Australian Open en af de første store tennisturneringer til at tilbyde ligeløn til både mænd og kvinder, kun overgået af US Open (1873). I modsætning til mange andre sportsgrene, hvor kvinder ofte modtager betydeligt lavere præmier end mændene, har Australian Open været frontløber for at sikre, at både kvindelige og mandlige spillere modtager samme beløb for deres præstationer.
Tennis Australia har arbejdet for ligeløn og har gjort målrettede indsatser for at sikre lige løn og muligheder for både mænd og kvinder. Organisationen har sat sig som mål at reducere kønsforskellen i lønninger til under 10 % inden for de næste fem år. Der er allerede opnået fremskridt i arbejdet med at reducere lønforskellene, og i 2022-2023 var kønsrelaterede løngab på arbejdspladsen lavere end tidligere.
En del af indsatsen har været at sikre, at kvinder får de samme muligheder som mænd for karriereudvikling og ledelsespositioner. Derudover anvendes teknologi til at overvåge og analysere lønforskelle, hvilket hjælper med at identificere og rette op på eventuelle uligheder.
Så meget får de andre vindere
Selvom der er lighed i præmierne for mænd og kvinder i singlerne, hvor både vinderen af herrernes og damernes singler får imponerende $3,5 millioner, ser det anderledes ud, når vi kigger på dobbeltkonkurrencerne. For mens vinderne af mændenes og kvindernes dobbeltturnering vinder $810.000 australske dollars, så får vinderne af mixed-dobbelt kun $175.000 australske dollars – en markant lavere sum sammenlignet med præmien for både mændenes og kvindernes dobbeltturneringer.
Så meget vinder de:
Herrer og damer i singler
- Vinder: $3,5 millioner
- Runner-up: $1,9 millioner
- Semifinalister: $1,1 millioner
- Kvartfinalister: $665.000
- Fjerde runde: $420.000
- Tredje runde: $290.000
- Anden runde: $200.000
- Første runde: $132.000
- Tredje runde kvalifikation: $72.000
- Anden runde kvalifikation: $49.000
- Første runde kvalifikation: $35.000
Herrer og damer i double (pr. hold)
- Vinder: $810.000
- Runner-up: $440.000
- Semifinalister: $250.000
- Kvartfinalister: $142.000
- Tredje runde: $82.000
- Anden runde: $58.000
- Første runde: $40.000
Mixed double (pr. hold)
- Vinder: $175.000
- Runner-up: $97.750
- Semifinalister: $52.500
- Kvartfinalister: $27.750
- Anden runde: $14.000
- Første runde: $7.250