Indsigt

Amazon dropper kinesiske ordrer – leverandører efterladt i kaos

Amazon har uden varsel aflyst en række ordrer fra Kina og andre asiatiske lande, herunder Vietnam og Thailand. Det efterlader mange leverandører med usolgt lager. Ifølge Bloomberg forsøger e-handelsgiganten at undgå de stigende amerikanske toldsatser på importerede varer fra disse områder.

Amazon dropper kinesiske ordrer – leverandører efterladt i kaos
Foto: CHUTTERSNAP / Unsplash
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 9. april 2025

Handelskrigen mellem USA og Kina er eskaleret, efter at Trump har hævet toldsatserne fra 10% til hele 104%. Kina har svaret igen med modtold på 84%, og eksperter frygter, at situationen kan forværres yderligere.

Det kan også ses hos Amazon. Pludselige aflysninger af ordrer, som omfatter bl.a. strandstole, scootere og airconditionere, skete umiddelbart efter, at Trump den 2. april annoncerede nye toldsatser på varer fra mere end 180 lande. Ifølge Bloomberg mistænker leverandører, at det er en direkte reaktion på de nye handelsrestriktioner.

Leverandører efterlades med store tab

En leverandør, der har solgt strandstole til Amazon i over et årti, fik en e-mail fra virksomheden, hvor det blev oplyst, at en ordre var placeret ”ved en fejl”, og at varerne ikke skulle sendes. Ordrens værdi var $500.000, og da varerne allerede var produceret, efterlader det leverandøren med en stor økonomisk byrde.

Amazon fungerer som importør på disse ordrer, hvilket betyder, at de normalt betaler told, når varerne ankommer til USA. Men når ordrer aflyses efter afsendelse, lander regningen i stedet hos leverandørerne, der nu må bære byrden alene.

Ekspert: Få alternativer for leverandørerne

Ifølge e-handelskonsulent Scott Miller står leverandører nu med få alternativer:

”Amazon har alle kortene på hånden. Den eneste reelle mulighed er at sælge varerne til lavere priser i andre lande eller forsøge at forhandle med andre forhandlere,” siger han til Bloomberg.

Snart kan du tjekke for livmoderhalskræft – bare ved at aflevere en kop urin

Læs også: Snart kan du tjekke for livmoderhalskræft – bare ved at aflevere en kop urin