Karriere

Hver fjerde unge vil være selvstændig, men færre tør tage springet

En ny undersøgelse fra Business Danmark afslører en stigende interesse blandt unge for at blive selvstændige erhvervsdrivende, men denne drøm er ofte langt fra realiteten.

Hver fjerde unge vil være selvstændig, men færre tør tage springet
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 20. oktober 2024

Ifølge undersøgelsen drømmer hele 25 procent af de unge danskere under 35 år om at skabe deres eget arbejdsliv som selvstændige. Dette repræsenterer en markant stigning i forhold til tidligere år og viser, at interessen for at blive iværksætter er i vækst.

Sidste år var det nemlig kun hver femte, der delte denne ambition. Men selvom iværksætterdrømmene er vokset, er antallet af danskere, der faktisk tager springet, faldet markant.

På trods af den stigende interesse er antallet af selvstændige i Danmark faldet, selvom den samlede arbejdsstyrke er vokset. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er arbejdsstyrken vokset med 250.000 nye lønmodtagere i løbet af de seneste 15 år, men antallet af selvstændige er i samme periode faldet med over 25.000 personer.

Det skaber en kontrast mellem ønsket om selvstændighed og den faktiske udvikling på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen fra Business Danmark peger på, at økonomisk usikkerhed og mangel på startkapital er to af de største barrierer, der afholder unge fra at forfølge iværksætterdrømmen. 

Brevkassen: Skal Sara sige sit job op og blive iværksætter? Det svarer Karriereklubben på

Læs også: Brevkassen: Skal Sara sige sit job op og blive iværksætter? Det svarer Karriereklubben på