At gå til lønforhandling handler ikke blot om at få optimeret dine forhold for enhver pris og med størst mulig udbytte denne ene gang om året. Lønforhandlingen er reelt set to-benet og noget, som du faktisk gør hele året.
Af Desirée Ballegaard, foredragsholder, stifter og direktør af virksomheden Boovot
Hvorfor er det overhovedet væsentligt at lønforhandle?
Det er væsentligt at lønforhandle, fordi vores evne til at forhandle løn og tjene penge er lige så vigtig for vores privatøkonomi, som vores forbrugsvaner er.
Det er derfor vigtigt, at vi bliver bedre til at forhandle vores løn, så vi kan få den økonomiske fremtid, vi gerne vil have og sikre os mod den, vi ikke ønsker.
Dernæst skal vi ikke være blege for at bede om at blive kompenseret korrekt ud fra erfaring, kompetencer, uddannelsesniveau, anciennitet og den forskel, vi gør i den virksomhed, vi lægger så mange af vores vågne timer i. Det er en “two-way-street” i alt, hvad vi gør, og derfor skal vi også behandles og kompenseres korrekt – bliver man ikke det, bør man kraftigt overveje, om det nu også er en virksomhed, man ønsker at være en del af i fremtiden.
Men vi kan ikke forvente, at vores leder ved, hvad vi tænker og har af karrieredrømme, og derfor er vi selv nødt til at gøre ham/hende opmærksom herpå. Hvis du ikke beder om noget, får du heller ikke noget!
Kvinder er ofte mere tilbageholdende end mænd, når det kommer til at bede om lønforhøjelse, og da kvinder i gennemsnit lever 4 år længere end mænd og statistisk tjener mindre, giver dette nogle økonomiske udfordringer på sigt. Det er derfor vigtigt, at vi (mænd som kvinder) tager ansvar for vores fremtid.
Det, vi ikke lærte i skolen
Stort set alt, hvad vi foretager os som mennesker, handler om salg, forhandling og et ønske om, at andre skal kunne lide os (eller som det mindste kunne holde os ud i et eller andet omfang i form af en relation). Sådan søger vi mod ikke at blive ekskluderet af gruppen, at have et arbejde og opretholde en vis levestandard, så vi har tag over hovedet og mad på bordet.
Det ærgerlige i den konstellation er, at vi igennem skolesystemet ikke har lært, hvordan vi sælger os selv, gør os attraktive overfor en potentiel arbejdsgiver og forhandler os til bedre vilkår. I skolen har vi til gengæld lært, hvordan vi bliver gode medarbejdere, som ikke laver fejl – vi blev nemlig tidligt belønnet med et karaktersystem, der lærte os, at fejl ikke er godt. Vi lærer ikke at stille for mange spørgsmål, andet end de “rigtige”.
Dette kan give udfordringer, når vi kommer ud fra skolesystemet og ind på arbejdspladserne; for vi har lært at være den gode og dygtige medarbejder, men vi har ikke lært, hvordan vi skal klare livet som forhandlere og hjælpe os selv til den fremtid, vi gerne vil have.
Hvad er den rigtige lønsammensætning for dig?
Løn er ikke bare løn, som mange i traditionel forstand kan tænke – det kan forekomme i forskellige elementer. Har du overvejet, hvad løn kan være udover “cool cash”?
Hvis du ikke kan forhandle dig til mere “cool cash” i løn, kan det være værd at se på, om der er andre elementer, der kan have værdi for dig, dit liv, dit velvære og din fremtid.
Din lønpakke kan nemlig være sammensat af alt fra en grundløn til flexibilitet:
- Grundløn
- Tillæg
- Aktieoptioner
- Overarbejde/merarbejde
- Bonus
- Pension
- Ferie/ frihed
- Honorar
- Uddannelse/kurser mv.
- Personalegoder som: fri bil, telefon, internet, aviser, sundhedsforsikring, kritisk sygdom, tab af erhvervsevne-forsikring, årligt helbredstjek, gruppelivs-/livsforsikring, fri fitness, diverse tilskud, fri benyttelse af diverse tjenester mv.
- Løn under barsel
- Fleksibilitet som mulighed for at arbejde hjemme, flextider mv.
Overvej og undersøg, hvad der er mulighed for at få med i lønpakken, når du lønforhandler – brug eventuelt listen ovenfor til inspiration.
Diskutér og forhandl ansættelsesforholdet og kontrakten fra starten
Når ansættelsesforholdet indgås, er der rig mulighed for forhandling af løn, personalegoder, bonusordninger, aktieoptioner, fri bil og telefon mv. Hertil kan du diskutere ansættelsesforhold og det resterende indhold i kontrakten, inden du underskriver denne. Det er derfor ikke her, du skal holde dig tilbage eller have fløjlshandsken på. Spil med så åbne kort som muligt og forhandl dig frem til det, som du finder acceptabelt.
Husk, at ansættelsesforholdet er en “two way street”, og du er en ressource, som virksomheden har brug for – og derfor kan du godt tillade dig at stille krav og have visse forventninger, ligesom de har til dig i dit ansættelsesforhold.
Inden du går til lønforhandling
Når du forhandler, er det først og fremmest vigtigt, at du er forberedt. Den forberedelse skal ske hele året og ikke blot kort før, du går ind til lønsamtalen – du skal have gjort dit hjemmearbejde. På denne måde står du stærkere og har dine argumenter på plads.
Når du forbereder dig, skal du turde tænke ambitiøst og ikke sætte dig selv for lavt eller undervurdere dig selv på nogle planer.
Lav en logbog
Lav en logbog, hvor du opstiller dine succeser. Denne logbog skal du have med dig året rundt. Her skriver du ned, hvilken merværdi du har tilført virksomheden, hvordan du har overperformet, leveret, gjort en forskel, løftet dine kompetencer osv.
Find tre gode grunde til, at du skal stige i løn – og hav dine argumenter klar
Ud fra logbogen skal du finde de tre “bedste” gode grunde til, at du skal stige i løn. Hav argumentationen på plads og vær klar i spyttet. Overvej også, hvad dine argumenter er værd – det kan være en fordel at formulere dine egne mål og stå fast.
Øv dig gerne på dine argumenter, så de er overbevisende
Øv dig gerne foran et spejl eller en væg, så du føler dig mere komfortabel i at italesætte dine argumenter og sige dem højt. Det kan for mange være ubehageligt, angstprovokerende eller skræmmende at sige højt, men din fremtoning og kropsholdning har større betydning for din forhandlingsevne, end du måske går og tænker.
Vær selv opsøgende
Hvis din chef eller virksomheden ikke har forretningsprocesser, hvor du automatisk bliver kaldt ind en gang om året til en lønsamtale, skal du selv være opsøgende og bede om det. Det er i sidste ende kun dig, der er ansvarlig for din egen fremtid.
Hvad vil du gerne have ud af mødet?
Overvej, hvad du gerne vil have ud af mødet. Hvad er det bedst tænkelige scenarie, og hvad er det mindst ønskværdige? Vær klar over, hvad du ønsker, hvis du ikke kan få noget af det, som du finder acceptabelt. Uanset udfaldet må du aldrig være direkte eller indirekte truende med at gå, hvis du ikke får det, du vil – det gavner ikke arbejdsrelationen fremover, når I går ud af lokalet.
Hvem er din “modspiller”?
Overvej, hvem din “modspiller” er. Hvem skal du forhandle med, og hvilke beføjelser og rammer har de? Dette har nemlig stor betydning for, hvad du kan bede om, og hvem der har beføjelser til at realisere det, du beder om. Husk også, at det er et menneske, du sidder overfor, som du med stor sandsynlighed skal fortsætte med at have en arbejdsrelation med bagefter. Derfor er det gavnligt at behandle andre, som man selv gerne vil behandles.
Dress for the job you want, not the one you have
Det kan virke banalt, men ‘klæder skaber folk’, så det gælder om at være klædt på til det job, du ønsker. Dette skal ske igennem hele året, ikke kun til lønsamtalen.
Vær realistisk med det, du beder om
Selvom du skal være ambitiøs, er det også vigtigt, at du er realistisk. Det er derfor godt givet ud, hvis du i din forberedelse tjekker lønstatistikker, så du har disse som pejlemærke. Undersøg specifikt, hvad andre med din erfaring, anciennitet, uddannelse og kompetencer tjener, samt hvad din virksomhed kan tilbyde.
Hvilken sektor er du ansat i? Er den privat eller offentlig, og hvordan er økonomien skruet sammen? Er det realistisk at bede om lønforhøjelse, løngoder, tillæg, bonus mv., eller er virksomheden i økonomiske vanskeligheder?
Kend det beløb, du vil acceptere – det, du virkelig er værd
Når du lønforhandler, er det en god ide at kende det beløb, du som minimum vil acceptere, og dertil have dit ‘ønskebeløb’ klar. Ønskebeløbet skal være præcist, fair, fortjent og følge markedet. Dette beløb må du gerne sætte 10-15 % højere til lønforhandlingen sammen med dine skudsikre argumenter for, hvorfor du er dette værd.
Giv aldrig et løninterval, da dette kan være en nem udvej for arbejdsgiver; på den måde har du automatisk sagt, at du godt kan accepteret mindre, så vær klar og præcis med et konkret tal!
Overvej konsekvensen for dig selv, hvis du ikke får det, du ønsker
Hvad vil du så gøre, hvis du ikke bliver imødekommet med det, du som minimum vil acceptere? Det er vigtigt, at du på forhånd har gjort dig nogle tanker herom. Vil du sige op eller fortsætte med at være på arbejdspladsen?
Undersøg og overvej også dine alternativer til lønstigning
Som tidligere beskrevet kan en lønforhandling indebære mange ting. Er der andre parametre end løn, du kan skrue på og forhandle dig frem til?
Overvej, om der er uddannelse, kurser, personalegoder, hjemmearbejde eller andet, du også gerne vil have med i din lønpakke.
Er der mulighed for bonus/aktieoptioner, og hvad skal der til for at opnå det? Hvis du beder om dette, så sørg for, at disse mål er specificeret, så du ved præcis, hvad der forventes af dig, og hvordan du når de mål, der kan udløse bonus og/eller aktieoptioner. Hertil kan et ‘balanced scorecard’-måleværktøj overvejes (HR, finansielle mål, interne processer, kundetilfredshed mv.), så dine mål er kvantificerbare, dvs. noget, der kan måles og vejes.
Det kan hertil være væsentligt at overveje, hvad du er drevet af. Er det opgaven, kollegerne, uddannelsen, lønnen, udviklingen, ansvaret, karrieren? Dette skal naturligvis spille ind på, hvad du ønsker at lægge vægt på i forhandlingen af dine “alternative” lønstigninger.
Spørg gerne din chef, hvordan vedkommende ser din fremtid
Ved at spørge din chef, hvordan og hvor han/hun ser dig henne i virksomheden, finder du ud af, om vedkommende overhovedet har planer med dig og din fremtid i virksomheden. Det er en god måde at tjekke op på, hvad din chef tænker om din fremtid og karriere i pågældende virksomhed.
Derudover er det også væsentligt, at du selv fortæller, hvad dine drømme, ønsker og mål med din karriere er. Hvis du ikke selv gør opmærksom på disse, ved din chef det ikke – vedkommende er ikke tankelæser, men han/hun har stor betydning for en eventuel voksende karriere i virksomheden.
Afslut i en god tone
Uagtet om du føler dig imødekommet eller ej, så afslut altid i en god tone. Tænk på, hvordan du selv gerne vil behandles, og husk på, at det er de samme mennesker, du møder på vej op af rangstigen som på vej ned.
Husk at få alt på skrift!
Når du er færdig med mødet, og I er kommet til enighed, så husk altid at få alt på skrift, så du og din chef har alt på det rene, og der ikke kommer misforståelser eller uenigheder senere hen. Dette er både for din og arbejdspladsens skyld.
Lønforhandling er ikke blot lønforhandling, og løn er ikke blot løn. Det, vi forhandler os frem til, har væsentlig betydning for vores økonomiske liv på kort og lang sigt. Uanset hvilket arbejde vi har, og hvilke drømme, ønsker og mål vi har sat os, bliver vi selv nødt til at tage ansvar og affære i vores arbejdsliv såvel som vores privatliv.
De 5 små gode råd
- Bed om en samtale vedrørende lønforhandling.
- Hav dine argumenter klar: List dine succeser, din performance, dine arbejdsopgaver, og nedskriv punkter med, hvor du har gjort en forskel, hvordan du har udviklet dine kompetencer, og hvor du har fået flere ansvarsområder. Vær specifik og vis, hvor du har skabt merværdi for virksomheden.
- Hav dit beløb klar; hvis du ikke beder om noget, får du heller ikke noget – vær realistisk, men ambitiøs. Du har intet at miste, men alt at vinde!
- Husk: Din chef har større betydning for din fremtid, end dine opgaver eller virksomheden har.
Husk, at det i al forhandling ikke handler om at få mest ud i kroner og øre, men om at få den største værdi! Løn er ikke kun løn.