Startups med kvindelige grundlæggere får en brøkdel af den samlede mængde investorpenge i Danmark. Men de fire kvinder bag Dagmars Bodega har fundet kapital på kreative måder.
Af Amanda Frisk
”Skal vi ikke lave en bodega?” Det spørgsmål stillede Sarah Jo Stenbæksgaard og Ida Binder Larsen hinanden for halvandet år siden på en bytur. De manglede nemlig et sted at tage hen, hvor de kunne købe billige øl, uden at deres tøj og hår skulle lugte af røg bagefter.
Otte måneder senere trådte Sarah Jo Stenbæksgaard og Ida Binder Larsen ind i nogle udlejningslokaler på 202 kvadratmeter på Nørrebro i København. Fire forskellige rum udgjorde lokalet, der skulle blive til Dagmars Bodega.
Nu havde de stedet, så manglede de bare pengene.
Men havde de været mænd, ville de statistisk set have haft bedre odds for at finde investorer til at realisere drømmen.
Når investorer deler kapital ud til danske startups, så sidder der oftest mandlige modtagere for enden af bankoverførslen. I første halvdel af 2022 fik danske startups med udelukkende mandlige foundere 89,1 procent af den samlede kapital, hvor virksomheder med kvindelige foundere fik 0,1 procent.
Men det stoppede ikke Sarah Jo Stenbæksgaard og Ida Binder Larsen fra at gå efter drømmen. De havde i mellemtiden fået Marta Helene Skielboe og Aya Simone Bækhøj Schmidt med i ejergruppen.
Det første, de gjorde, var at tage kontakt til bryggerier for at undersøge, om nogle af virksomhederne ønskede at åbne bodegaen sammen med kvinderne.
Bryggeriet Hancock vendte tilbage og meddelte, at de ikke kunne medvirke i at overtage bodegaen, men at de gerne ville hjælpe med udstyr, arbejdstrøjer og øl med Dagmar Bodegas logo.
Men der manglede stadig investorer, hvis projektet skulle lykkes.
En dag talte Ida Binder Larsen tilfældigt med nogle tidligere kollegaer.
“Jeg kunne ikke lade være med at pludre af sted om bodegaen, og bagefter fik jeg en besked fra en af dem, der skrev: ‘Det lyder som en alt for god idé. Må vi være med?’”
Og så blev afsenderen og hendes mand Dagmar Bodegas investorer. Gennem parrets holdingselskab købte parret sig ind i forretningen og tilbød derudover kvinderne et lån.
“Vi har haft en tæt dialog, og de synes bare, at det, vi gør, er fedt. Det er vigtigt, at der ikke sidder nogen og topstyrer os, for vi gør det ikke for økonomisk overskud,” siger Ida Binder Larsen.
“Hvis ikke vi havde fået opbakning fra Hancock og investorerne på et tidligt tidspunkt, så tror jeg ikke, vi kunne have drømt lige så meget, for så ville vores bekymringer have stoppet os,” siger Sarah Jo Stenbæksgaard.
Medlemskabsordning skaber kapital
For at indsamle flere penge, fandt kvinderne på at sælge medlemskaber til familie, venner og bekendte. Folk betalte 10.000 kr. eller 5.000 kr. for et medlemskab og kunne derefter købe mad og drikke i baren for pengene med nedsatte priser.
“Vi frygtede i starten, at vi måske ville låse for meget af vores overskud i gavekort. Vi har udbetalt 130.000 kr. i gavekort, så hvis alle vores klubmedlemmer kom og brugte deres gavekort i starten, så ville vi måske ikke få et overskud, men heldigvis har der også været en masse andre gæster,” siger Sarah Jo Stenbæksgaard.
Bodegaen er opdelt i tre forskellige opholdsrum, hvor to af dem kan lukkes af. Det giver mulighed for, at lokalerne kan udlejes til møder, fester eller pop-up-butikker.
Man kan også købe T-shirts eller øl med logoet, som kan generere mere indtægt for Dagmars Bodega.
“Den traditionelle bodegas indtjening er på flaskeøl, hvor vi kan skabe aktivitet uden for den almindelige bodegaåbningstid. Sådan får vi nogle penge i kassen, så vi kan holde vores priser på drikkevarer lave. Det gør, at der kommer et bredt klientel,” siger Ida Binder Larsen.
Over efteråret 2023 begyndte kapitalen at falde på plads, men det skete ikke uden bekymringer.
“Det er mange penge for os, og i flere måneder har vi skullet skrive under på den ene kontrakt efter den anden. Det er dejligt, at det ikke er en bankinstans, der sidder og puster os i nakken, men at vi har lånt penge af personer, som er med i projektet og tror på det,” siger Ida Binder Larsen.
Kvinderne kunne ikke gøre det alene
“Det har nogle gange været virkeligt skræmmende. Hvad hvis noget går galt, og man har overset en eller anden tilladelse, man skal have?” siger Sarah Jo Stenbæksgaard.
Sarah Jo Stenbæksgaard er 26 år, og resten af kvinderne er 28 år. En analyse lavet af Dansk Erhverv viser, at blandt de 18-29-årige kvinder fortæller 39 procent, at de afholder sig fra at starte en virksomhed, fordi de mener, at de mangler de rette kompetencer.
For kvinderne bag Dagmars Bodega var der også mange dele af at skabe en virksomhed, der var uden for deres kompetenceområder. Men de var meget bevidste om, at det så var vigtigt, at de fandt de rigtige sparringspartnere.
“Vores omgangskreds har nærmest været ambassadører. De har fortalt om vores idé til deres venner, som har tilbudt at hjælpe. Og så har vi ikke været blege for at række ud og spørge om hjælp,” siger Ida Binder Larsen.
Det førte blandt andet til, at de fandt en advokat og en bogholder, der kunne støtte dem i processen.
“Og så er der mange ting, som vi har googlet os frem til og læst op på. Men vi kunne ikke have gjort det selv,” siger Sarah Jo Stenbæksgaard.
Øllene blev udsolgt på syv timer
Den 14. april overtog de nøglerne til deres bodega, og fordi det er dyrt at holde lukket, afsatte de kun 12 dage til renovering. Igen meldte venner og familie sig på banen.
Missionen var at få lokalerne til at emme af bodegastemning. Hovedrummet blev malet mørkelilla, der blev sat lavthængende lamper op, og investorerne var med til at bygge en bar.
“Vi havde Excel-ark med, hvornår vi skulle gøre hvad, og hvor lang tid det tager for maling at tørre, så vi kunne få ølanlægget op,” siger Ida Binder Larsen.
Den 26. april slog de dørene op for de første kunder og deres trofaste omgangskreds.
“Vi har haft mange flere kunder og solgt mere, end vi regnede med. Vi havde købt 40 kasser til fredag og lørdag. Vi åbnede kl. 14, og kl. 21 var de kasser solgt,” siger Sarah Jo Stenbæksgaard.
Der har været næsten fyldt, siden de åbnede. De spørger stadig sig selv, om det bare er en åbningshype, eller om populariteten holder ved. Uanset hvad giver det en god følelse, hver gang et nyt menneske kommer ind ad døren, eller når nogen siger: ‘Vi tager på Dagmars’.
Deres nye overbo er allerede blevet stamkunde. Hver dag klokken to kommer han forbi til en bolle med ost, en stor øl og en sludder ved baren.
“Det skal være et sted, hvor folk kan komme alene. Der skal være plads til alle,” siger Ida Binder Larsen.
Virksomheden uden elevatorpitch
De har lavet adfærdskodekser, som hænger rundt omkring i bodegaen, for det er vigtigt for dem, at man kan føle sig tryg på Dagmars Bodega.
De fire kvinder har arbejde eller studie ved siden af, samtidig med at de lægger mange timer i administrationsarbejdet og bag baren. På sigt regner de med, at de hver især skal arbejde 80 timer om måneden i bodegaen. Derfor har de ansat tre medarbejdere, som også kan tage vagter.
Det er stadig svært for dem at forstå, at deres drøm er blevet til virkelighed. Og når de går og samler flasker ind og tager sig af deres gæster, kan det stadig føles, som om de bare leger bodega, som de legede butik, da de var børn.
“Der var faktisk ikke så langt fra vores idé til, at den er ude at leve,” siger Ida Binder Larsen.
De understreger, at drømmen om at blive iværksætter kan lykkes, uden at man behøver kæmpe om investorkapital i mødelokaler, bevæbnet med PowerPoint-præsentationer og elevatorpitches.
“Der er en idé om, at hele branchen er ligesom i Løvens Hule, hvor en eller to foundere skal ind og sælge sit produkt på to minutter. Men så mange virksomheder starter på andre måder, uden at man behøver at være en ‘lone wolf’. Når man ser på tallene for ,hvem der får investeringerne, så skævvrider det markedet og skaber tvivl i forhold til, om virksomheder med kvindelige grundlæggere kan løbe rundt,” siger Sarah Jo Stenbæksgaard.
“Der er færre kvinder at se op til, når statistikken ser ud, som den gør. Jeg håber, at vi om 25 år har lavet om på den statistik, så der er flere at spejle sig i – ikke kun ud fra køn, men også andre måder at drive virksomheder værdimæssigt,” siger Ida Binder Larsen.