Indsigt

Velkommen til Gen Z’s økonomiske verden

Velkommen til Gen Z’s økonomiske verden
xr:d:DAFq2JdhhvE:579,j:4252947853428668797,t:24040510
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 5. april 2024

Generation Z er født fra midten af 1990’erne og begyndelsen af 2010’erne. De er formet af teknologiske fremskridt, men hvordan tænker og interagerer Gen Z’s, når det kommer til deres penge? Du får her syv indsigter i Generation Z’s økonomiske verden. 

Af Mille Skjold Madsen 

 

  1. De bekymrer sig om penge 

 

En rapport fra Finans Danmark fremhæver en bekymrende tendens: Gen Z’s mærker i stigende grad det økonomiske pres. I 2021, før de markante prisstigninger begyndte, rapporterede kun 9 % af de unge om økonomisk belastning. Men i 2023 var dette tal steget til 22 %. 

 

  1. De vil gerne tale om penge 

 

I modsætning til tidligere generationer har Gen Z det lettere ved at diskutere pengespørgsmål åbent. Det viser en spørgeundersøgelse fra Forbes Advisor 2023. Her svarede 55 % af Gen Z, at de er vokset op i et hjem, hvor man talte om penge, mens det samme gælder for 41 % af Babyboomer-generationen. Af de Boomere, som ikke taler om penge, angav 57 %, at det skyldtes, at penge var personlige. 

Undersøgelsen viste også, at Babyboomere heller ikke havde positive oplevelser med at tale om penge i familien. For mens 63 % af Gen Z har en oplevelse af, at pengesamtaler er lærerige og opmuntrende, så oplevede 21 % af Boomerne, at det var stressende at tale om penge med familien. 

 

  1. De vil gerne vide mere om økonomi

 

Gen Z udviser stor interesse for finansiel viden og planlægning for fremtiden. De er ivrige efter at forstå finansielle produkter og tjenester, prioritere opsparing og undgå unødvendige udgifter. De bekymrer sig om at planlægge deres økonomiske fremtid og for ikke at bruge deres penge på unødvendige eller ekstravagante ting, men fremfor alt bekymrer de sig om at spare penge. 

 

  1. De har flere jobs 

 

Gen Z forventes at omfatte 27 % af arbejdsstyrken i 2025. En undersøgelse fra Fiverr viser, at stigende omkostninger og bekymringer om jobsikkerhed driver 69 % af Gen Z’ere i retning af at satse på sig selv for at skabe karrieremuligheder. Samlet set, på tværs af de fire lande, der er omfattet af undersøgelsen, sagde 70 % af Gen Z-respondenterne, at de freelancer nu eller planlægger at gøre det snart, mens næsten halvdelen allerede har et ekstra job ved siden af jeres fuldtidsarbejde. 

 

  1. De bruger penge på at være sammen med venner 

En rapport fra Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark viser, at socialt samvær står højt på listen hos unge, når de skal prioritere, hvad de skal bruge penge på. Men tiden sammen med vennerne er også dyr. Over 40 procent bruger ofte flere penge end planlagt, når de er sammen med vennerne

 

  1. Sociale medier spiller en stor rolle i deres forbrug  

 

Sociale medieplatforme påvirker i høj grad Gen Z’s forbrugsvaner. Sociale medier får 49 % af Gen Z-forbrugerne til at købe mere tøj. Lignende tal blev fundet, når det kom til køb af skønhedsprodukter (34%) og teknologi (31%). Det viser tal fra Surveymonkey. Blandt kvindelige Gen Z-forbrugere handlede 40 % tøj to gange om måneden, men til gengæld er de mere tilbøjelige til at handle genbrug, hvilket 8 ud af 10 Gen Z’ere gerne vil gøre. 

 

  1. De er interesserede i at investere 

Mens Gen Z-kvinder sparer mere end Gen Z-mænd, så investerer færre Gen Z-kvinder (11 % mod 18 % af mændene). Men de kvindelige Gen Z-ere investerer dog stadig mere end millennials og boomere. Ifølge tal fra Fidelity Investments, så investerer 71 % af den yngste gruppe af voksne kvinder i USA – den såkaldte Generation Z født efter 2001 – i aktier og aktiefonde. Det kan sammenlignes med 63 % af millennials – født mellem 1981 og 2000 – og 55 % af generation X (født mellem 1965 og 1980) og 57 % af babyboomerne (født mellem 1946-1964).

Russisk-amerikansk kvinde idømt 12 års fængsel for donation på $51 til velgørenhedsorganisation

Læs også: Russisk-amerikansk kvinde idømt 12 års fængsel for donation på $51 til velgørenhedsorganisation