I de sidste fem år har Jasmina Pless, iværksætterchef hos Dansk Erhverv, været med til at sætte kvindelige iværksættere på dagsordenen. Nu skal hun videre mod nye muligheder, men inden hun gør det, så tager vi et tilbageblik på de sidste fem år for at se, om iværksætterlandet har rykket sig, når det gælder kvindelige iværksættere – og hvorfor der stadig er brug for at sætte køn på titlen.
Af Mille Skjold Madsen – Foto: Laszlo Vass
Iværksætteri er en stærk drivkraft bag den økonomiske udvikling og innovation i samfundet, og derfor har vi også brug for flere iværksættere, der kan skabe arbejdspladser og bidrage til den økonomiske vækst i samfundet. Derfor skal vi gøre det attraktivt at blive iværksætter. Det mener Jasmina Pless, der de sidste fem år har siddet i stolen som iværksætterchef hos Dansk Erhverv. Her har hun været med til at sætte fokus på, hvordan vi især får flere kvinder til at blive iværksættere, og vi tager en sidste snak med hende om, hvorfor det fokus er så vigtigt.
Hvorfor skal vi have flere kvindelige iværksættere?
Kvindelige iværksættere spiller en vigtig rolle i at skabe vækst, arbejdspladser og nye ideer. Iværksættere finder jo ofte ideen til deres virksomhed gennem deres eget liv, og når vi får flere kvinder til at skabe virksomheder, så får vi også flere produkter, der tager udgangspunkt i kvindelige behov. Så kvindelige iværksættere spiller en stor rolle i at skabe vækst i samfundet, og det gavner jo i sidste ende os alle, at der kommer flere arbejdspladser og virksomheder, som betaler skat.
… men hvorfor er der behov for at sætte køn på iværksætteren?
Vi ville jo aldrig sige en mandlig iværksætter… Det er et rigtig godt spørgsmål. Da jeg startede i mit arbejde som iværksætterchef hos Dansk Erhverv, irriterede det mig også, at vi skulle gruppere kvinder i en kasse for sig selv, for det burde ikke være nødvendigt, men erfaringen viser, at der var – og er stadig – et behov for at sætte køn på titlen for at skabe fokus.
Da jeg startede kampagnen “25 kvindelige iværksættere du bør kende”, som udkommer årligt, så udsprang det faktisk af, at journalisterne efter spurgte flere kvindelige iværksættere til interviews. Derfor tænkte jeg at samle nogle iværksættere i en artikel på vores side, men det endte med at skabe så meget opmærksomhed, at vi nu har gjort det til en pris, man kan indstilles til. For vi kan bare se, at den opmærksomhed, som kampagnen giver, inspirerer andre kvinder til at tage skridtet ud i det.
Kvindelige iværksættere får langt mere omtale nu end tidligere, og de rollemodeller kan være et godt skridt på vejen, fordi det hjælper at kunne identificere sig med en, der ligner sig selv. Det kan jo være, at man læser om en iværksætter fra Holbæk med to børn ligesom en selv og tænker: “Hvis hun kan, så kan jeg også”.
Hvilke udfordringer møder kvindelige iværksættere på vejen?
En af de store udfordringer er risikovillighed. Kvinder er mindre tilbøjelige til at tage store risici sammenlignetmed mænd, og det kan jo skabe en barriere for at udvikle og vækste en virksomhed, hvis man ikke får den fornødne vækstkapital i tide. Det handler til dels om en kulturel barriere hos kvinder selv; at man måske ikke vil gældsætte familien for at løbe efter en drøm, men også, at der er barrierer med at låne pengene i banken eller få investering fra investorer.
Investering er jo en vej til at vækste en virksomhed hurtigere, men i dag er det kun 1,5 % af al egenkapitalinvesteringer (Venturefonde og Business Angels), der går til virksomheder, som er grundlagt af kvinder, og det er jo ærgerligt. Det handler både om, at investorerne skal få øjnene op for de fede virksomheder, der er derude, men samtidig ser vi også, at kvinder generelt er tilbageholdende med at bygge virksomheder i en større skala eller søge penge til det.
Nu siger du, at kun 1,5 % af investeringerne går til kvindelige iværksættere. Hvordan sikrer vi, at det lave tal ikke er med til at demotivere kvinder yderligere fra at søge investering, fordi det jo kan lyde som en umulig opgave?
Det er en virkelig svær balancegang. Vi er nødt til at tale om det for at ændre det, men samtidig skal det heller ikke tage modet fra kvindelige iværksættere at høre tallet 1,5 %. Vi skal også huske på, at det her tal dækker udelukkende egenkapitalinvesteringer, og når vi ser på erhvervsdemografien, er det egentlig en meget lille andel af virksomhederne, som er venture-egnet. Langt flere forretningsmodeller egner sig til at låne penge i banken, og jeg ser også, at vi er på vej i den rigtige retning. Der er større opmærksomhed på kvindelige iværksættere blandt investorer. Så jeg tror, at vi skal blive ved med at tale højt om det og kigge på løsningerne.
Hvordan løser vi så udfordringerne for kvindelige iværksættere?
I Dansk Erhverv har vi haft fokus på, at vi gerne vil gøre det nemmere for kvinder at være iværksættere. Og her kommer vi ikke udenom barsel. Barsel burde jo være en lige stor udfordring for alle iværksættere, men vi kan se, at kvinder tænker det rigtig meget ind i forbindelse med iværksætterlivet. Selvom der i dag findes barselsregler for selvstændige, hvor man kan gå på deltid eller fuldtidsbarsel, så er det stadig en udfordring for de fleste. For selvom du går på deltidsbarsel, så har du jo ikke en deltidsbaby, og det er nok de færreste selvstændige, som helt kan slippe virksomheden, mens de er på fuldtidsbarsel.
Derfor vil vi gerne indføre en bagatelgrænse, hvor man må arbejde fem timer om måneden, uden at det har betydning for barselsdagpenge, så man lige kan klare det vigtigste i virksomheden, såsom at tjekke mails, lave regnskab etc. Ligesom, at man kunne lempe pasningsreglerne, så man kan få en mere fleksibel pasning, hvor en person kan komme og passe baby i hjemmet, mens man tager et møde inde ved siden af eller gå en tur med barnevognen, mens man lige svarer på mails.
På den måde bliver pasning ikke et enten-eller, men kan lette hverdagen en smule, når man er iværksætter. Samtidig er det også vigtigt, at vi allerede har iværksætteri tænkt ind i uddannelsessystemet, og at vi hjælper kvindelige iværksættere til at søge investorkapital langt tidligere, end de gør i dag. Ofte søger mænd allerede kapital, når de har en god ide, mens kvinder kommer på et langt senere stadie, hvor de allerede tjener penge, og det hele kører. Her kunne vækstrejsen måske have været
kortere, hvis de havde fået investering tidligere, og dem, som vi aldrig hører om, hvor de måtte dreje nøglen om indenfor de tre første år, kunne måske have været i live, hvis de havde fået tilført penge udefra. Det er jo ærgerligt, hvis gode ideer går tabt, fordi man ikke afsøgte mulighederne for investering.
Ser fremtiden lysere ud for kvindelige iværksættere?
Der er helt klart sket et skifte de sidste fem år. Da Dansk Erhverv første gang talte offentligt om kvindelige iværksættere på sociale medier, fik vi mange sure kommentarer fra mænd, som syntes, det var noget pjat, og det er stoppet nu. Der er bare et større fokus i samfundet på, at det gavner os alle at italesætte behovet for kvindelige iværksættere, og jeg oplever også et øget fokus både i brancherne, men også hos investorerne, så vi er i gang med at skabe en rigtig god fremtid for kvindelige iværksættere.
Hvad er dit bedste råd til kvindelige iværksættere?
Netværk, netværk, netværk. Det er guld værd at sparre med andre, hvor man kan sidde i et fortroligt rum og dele både sejre og udfordringer. Kender man ikke et netværk, som man kan deltage i, så kan man jo også starte sit eget. Jeg vil også anbefale kvinder at overveje investorer tidligere i iværksætterrejsen, både for at vækste hurtigere, men også for ikke at risikere at måtte lukke ned igen, fordi man selv løb tør for penge. Hvis man ikke ved, hvordan man pitcher eller søger investering, så er der heldigvis gode kurser og videoer tilgængeligt, både hos Iværksætterdanmark og Erhvervshusene rundt omkring i Danmark.