27.000 studenter under 30 år er hverken i gang med eller har færdiggjort en uddannelse fem år efter deres studentereksamen. Selvom 75 procent af disse unge er i job, står de dårligere på arbejdsmarkedet.
Af Amanda Frisk
Studentertiden er begyndt, og snart ses studenterhuer og vognkørsel rundt i landet. For mange unge kan det være første skridt videre i uddannelseslivet, men et stigende antal unge vælger aldrig at komme tilbage på skolebænken.
27.000 unge under 30 år er nemlig hverken i gang med eller har færdiggjort en uddannelse fem år efter deres ungdomsuddannelse, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er et rekordhøjt tal, der har været støt stigende siden 2014. Da lå tallet på 15.300 personer, hvilket er det laveste målte antal siden Danmarks Statistik påbegyndte opgørelsen i 2008.
75 procent af de unge, der ikke har taget en uddannelse, er i arbejde. Der er i øjeblikket stor efterspørgsel på arbejdskraft, hvilket gør det nemmere at finde ufaglært arbejde sammenlignet med før finanskrisen i 2008.
Alligevel mener analysechef hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Damm Klarskov, at tendensen til at flere studenter fravælger videre uddannelse er bekymrende.
“De er jo de facto ufaglærte, fordi de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dermed står de også i en mere udsat position,” siger hun.
Beskæftigelsen blandt de ufaglærte unge er lavere end blandt deres jævnaldrende.
“Derudover ser vi historisk, at når der kommer en økonomisk krise, så er det dem med de korteste uddannelser, der mister jobbet først,” siger Emilie Damm Klarskov.
Ufaglærte får mindre i løn
Tal fra en anden analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds viser, at mens faglærtes gennemsnitlige livsindkomst er steget med 24 procent siden 1997, så er ufaglærtes næsten ikke steget.
Der er samtidig sket en stigning i forskellen på den gennemsnitlige årsindkomst mellem de faglærte og ufaglærte. I 2012 tjente en faglært 40.000 kroner mere om året end en ufaglært, i 2022 lå forskellen på 76.000 kroner.
Fra 18 til 60 år tjener en faglært i gennemsnit 16,8 millioner kroner, for ufaglærte ligger beløbet på 11 millioner kroner. Personer med en lang videregående uddannelse tjener i gennemsnit 26,7 millioner kroner i løbet af deres arbejdsliv.
Emilie Damm Klarskov vurderer, at der ses en udvikling i studenter, der fravælger videre uddannelse, fordi mange tager en gymnasial uddannelse, selvom det ikke er det rette valg for dem. Hun mener derfor, at der allerede bør sættes ind i folkeskolen.
“Gennem vejledning og brobygning skal man forklare eleverne og forældrene, hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan og ikke kan. Morens mening er sindssyg vigtig for, hvilken ungdomsuddannelse den unge vælger,” siger Emilie Damm Klarskov.
“Der er en myte omkring, at hvis du vælger en erhvervsuddannelse, så som tømrer, så skal du være det resten af dit liv. Det er virkelig en myte, for der er gode muligheder for efter- og videreuddannelse, når man har taget en erhvervsuddannelse,” siger analysechefen.
Selvom tallet er rekordhøjt, så er det ifølge analysen forventeligt, at tallet vil stige yderligere de kommende år. Den forventer, at der vil være 37.000 ufaglærte studenter under 30 år i 2028.