Medierne fyldes af historier om høj inflation og stigende priser på mad, benzin, gas og el. Flere skal derfor tænke over, hvad der kommer i indkøbskurven, om de stadig kan tage bilen på arbejde, eller om der skal skrues ned for varmen til vinter. Vi har færre penge mellem hænderne.
Af Mille Skjold Madsen
Ifølge en befolkningsundersøgelse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv, har 39 procent oplevet et fald
i deres rådighedsbeløb det seneste år. Samtidig viser beregninger fra PFA, at en børnefamilie kan opleve at mangle op mod 34.000 kr. i det årlige budget på udgifter til gas, el, benzin og fødevarer.
Derfor skulle man måske tro, at det vil blive mere acceptabelt at tale åbent om sine økonomiske udfordringer i en tid, hvor det synes at ramme alle. Men ikke ifølge Krista Korsholm Bojesen, der er psykolog med speciale i skam.
“Den økonomiske krise er ikke en fælles fortælling. Vi taler rigtig meget om, hvor dyrt alt er blevet, men vi taler ikke nødvendigvis åbent om, hvad det betyder for vores egen privatøkonomi, for vi er bange for at blive udskammet og sat uden for fællesskabet,” fortæller Krista Korsholm Bojesen.
Pengeskammen ligger dybt i os
Jamen, man kan jo bare sige til sine venner og familie, at man ikke har så mange penge for tiden. Det vil de da godt kunne forstå – tænker du måske. Men så simpelt er det ikke, ifølge Krista Korsholm Bojesen.
“Vi har et menneskeligt behov for at blive accepteret og valideret af fællesskabet, og det behov er langt større end fornuften, som måske siger, at man skal fortælle omgangskredsen, at det kniber med pengene for tiden. Vi er bange for deres reaktion, og hvad de vil tænke om os.”
Det er også derfor, vi ofte bruger penge, som vi ikke har til at gå ud og spise med vennerne eller fortsætte med at købe ting, som passer ind i det image, vi gerne vil vise omverdenen.
“Fællesskabet betyder alt for mennesket. Frygten for at blive lukket ude går helt tilbage til urtiden, hvor fællesskabet betød overlevelse. Dengang var man med til at jage mad og spise det, og var du ikke med i gruppen, så døde du simpelthen, fordi du ikke kunne overleve på egen hånd. Den dødsangst ligger så dybt begravet i os, og det er derfor, vi ikke bare kan være ærlige.”
Det perfekte økonomiske menneske findes ikke
Hvorfor det er så svært at tale med andre om vores penge skyldes, ifølge Krista Korsholm Bojesen, at vi lever i et samfund, som er styret af præstation og kapitalisme, og hvor penge er målestok for, om vi har succes som som mennesker.
“Som mennesker er vi jo oppe imod tanken om, at pengeproblemer bety- der, at man har fejlet som menneske. Men det er ikke sandheden, for der
kan jo være mange grunde til, at man er et sted, hvor det er svært at få økonomien til at hænge sammen,” fortæller Krista Korsholm Bojesen, som kalder det mentalt forpustet at skulle være et økonomisk perfekt menneske.
“Tag dig sammen. Tab dig. Få styr på rodet. Alle de ting, som man skal hele tiden, giver en følelse af at være bag- ud og ikke slå til som menneske. Det er en konstant indre kamp mellem vores ideal-jeg og real-jeg – altså hvem vi gerne vil være, og hvem vi i virkeligheden er,” siger Krista Korsholm Bojesen, som mener, at vi skal lægge tanken om det perfekte økonomiske menneske på hylden.
“Mange har en stor frygt for at vise andre, hvordan de i virkeligheden bruger deres penge, fordi vi går og tror, at mennesket er rationelt, ufejlbarligt og altid træffer gode beslutninger. Men mennesket er netop fejlbarligt, irrationelt og træffer nogle gange dårlige beslutninger, og det skal vi give os selv og andre plads til.”
De vrede mennesker på sociale medier
Kløften mellem mennesker og deres syn på penge er især også noget, som kommer til udtryk på sociale medier. Når et nyhedssite lægger en historie ud om en familie, som ikke kan betale regningerne eller er presset på økonomien, skal man ikke mange kommentarer ned for at se brugere, der skriver “Så skulle du nok have haft en opsparing” eller “Det kunne aldrig ske for mig, for jeg har styr på mine penge”.
“De vrede, hoverende mennesker på sociale medier udskammer andre for at beskytte sig selv og deres følelser, fordi de egentlig selv er bange for ikke at have nogle penge. Derfor lukker de ned for empatien for at prøve at passe på dem selv og deres egen frygt,” fortæller Krista Korsholm Bojesen.
Hun frygter, at den usikkerhed, som hele tiden bliver talt ind i medierne, vil skabe en større kløft mellem dem der har råd, og dem som ikke har.
“Vi udskammer andre for at få det bedre med os selv. Måden, vi bruger vores penge, afspejler vores værdier, og når vi møder nogen, som bruger deres penge anderledes, så kan vi føle os truet på vores eget værdisæt, hvis vi ikke er opmærksomme på det. Derfor kan man sige, at vi egentlig udskammer andre for at beskytte os selv.”
Sådan arbejder du med din pengeskam
Ingen af os kan gøre noget ved de stigende priser eller de vrede mennesker på sociale medier, men vi kan gøre noget for at passe på os selv og andre. Vi bør være opmærksomme på, hvis andre har en anden værdi omkring penge end os selv, og om vi har en reaktion på det.
“Vi skal være nysgerrige på andre i stedet for at dømme dem for at bruge penge anderledes end os. Spørg venligt ind, hvis det er nogen tæt på, og regn aldrig med, at andre har det samme udgangspunkt for penge som dig selv,” siger Krista Korsholm Bojesen og tilføjer, at man også skal passe på sig selv ved at vælge sine betroede med omhu.
“Det kan være sårbart at sige højt, at du ikke har så mange penge, og der- for anbefaler jeg, at du starter med at tale med dem, som du ved ikke vil udskamme dig. Det er også derfor en god ide, at du får en skam-buddy, som du kan tåle åbent med, så du ikke går med det selv.”